De stod omkring midnat i kø øverst i Huset for at komme ind til den avancerede del af kunsten. Og længere nede i samme hus var det svært at komme frem for folk, der var til munter jazz i Vognporten. For slet ikke at tale om alle dem, der var taget til Staden og Christianias Jazz Club med pianisten Carsten Dahl, trompetisten Jens Winther, saxofonisten Tomas Franck og flere af dem, der tegner dansk jazz. Eller som søndag eftermiddag var ved at lukke for bustrafikken på Vandkunsten, hvor Nulle & Verdensorkesteret spillede sig videre mod deres status som kultband. Eller som var med til at give Copenhagen JazzHouse otte udsolgte huse med europæisk musik, som vi ellers ikke har hørt så meget af herhjemme. Ti intense dage Copenhagen Jazz Festival, der rundede af natten til mandag, ser tilbage på ti intense dage med en udtalt opfattelse af, at det ikke blot var en succes, men endda en af de helt store. Det hjælper, når vejret holder med jazzen, men selvfølgelig er det umuligt at gøre op, hvor mange der er taget til byen for at gå på udsalg, og hvor mange der er trukket til af musikken. Men hele vejen rundt lyder det fra arrangørerne, at der sjældent har været så mange lyttere af så vidt forskelligt tilsnit. Måske opdagede Tuborg det også og ærgrer sig over, at bryggeriet har meddelt, at det fra næste år vil gøre noget ved noget andet og droppe sin rolle som privat hovedsponsor af festivalen. Tivoli er med Til gengæld er Tivoli kommet ind i et tættere samarbejde med Copenhagen Jazz Festival. Der har været koncerter på både Plænen og i Glassalen, og festivaltraditionen tro har der været kritik af programmet og efterlysninger af større udenlandske navne. »Vi vil meget gerne have jazz i Tivoli, og vi ville meget gerne præsentere de allerstørste amerikanske navne, men de er efterhånden blevet så dyre, at vi ikke har råd. Og der var dog i de fem dage, vi havde jazz, 150.000 gæster. På en almindelig sommerdag kommer her 20.000 til 25.000 mennesker. Da Randy Crawford var på Plænen, kom her 38.000. Og der var stort set udsolgt til koncerterne i Glassalen«, siger Tivolis kommunikationschef, Stine Lolk. Musikchef i Copenhagen JazzHouse Lars Thorborg: »Forventningerne var måske små, for hvor var alle de store navne. Men denne festival er blevet en af de bedste nogensinde for os. Kvalitetsjazz appellerer bredt, og vi har ideerne. Spørgsmålet er, hvor sponsoraterne skal findes, og hvad regeringen vil med sin politik over for spillestederne«. Jazzturister Fra Copenhagen Jazz Festival lyder det fra Signe Lopdrup, at der har været en mængde udenlandske jazzturister. 30 af dem kom som samlet festivalgruppe fra USA for at følge musikken i næsten samtlige ti dage. De boede på Hotel Kong Arthur, hvor man i øvrigt kunne se en Ed Thigpen hilse omfavnende på en Joe Lovano. Og Alex Riel og Jens Winther i gruppebillede med Al Foster. Hvem de er? De er trods alt nogle af jazzens markante og historiske navne. Og således blev det alligevel festival. Den er ikke blevet mindre med årene, og så var Tordenskjolds hjemlige soldater selvfølgelig med. I sidste ende er det vel blot et spørgsmål om at vælge. Til og fra.