Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) sætter intet spørgsmålstegn ved DR-journalisternes objektivitet. Det skriver Danmarks Radios nyhedsbrev. Det oplyser statsministeren i et svar til Socialdemokratiets mediepolitiske medieordfører, Mette Frederiksen. Spørgsmålet er blevet aktuelt efter, at blandt andre næstformanden for Dansk Folkepartis Ungdom har kritiseret journalisterne i Danmarks Radio for at være for venstreorienterede. Næstformand Morten Messerschmidt henvendte sig i juni til DR for at få udleveret navne på alle nyhedsjournalister i DR for at kunne registrere deres politiske observans. »Vi vil notere ned, hver gang der kommer en propagandistisk udtalelse eller en favorisering af et socialistisk udgangspunkt. Og når måneden er omme, vil vi sende opgørelsen ud til medierne«, forklarede Messerschmidt til Politikens udgave 25. juni. Den 21-årige næstformand vil med sin private statistik gøre offentligheden opmærksom på DR's 'skævvridning', der ifølge Messerschmidt eksempelvis viser sig i DR's omtaler af indvandrerkritiske partier herhjemme og i udlandet som højrepopulistiske. Fogh: Registrering er betænkelig DFU's planlagte registrering af journalisters politiske tilhørsforhold fik den socialdemokratiske medieordfører til at spørge statsministeren om, hvorvidt en sådan overhovedet er lovlig. Datatilsynet har meldt tilbage, at det kun er tilfældet, hvis de registrerede tillader dette eller tidligere selv har offentliggjort oplysningen. Anders Fogh Rasmussen skriver i sit svar videre, at han finder en eventuel registrering af enkeltpersoners politiske tilhørsforhold principielt betænkelig, og at han har noteret sig Dansk Folkepartis udtalelser om, at partiet ikke har intentioner om at en sådan registrering. Glad DR-direktør DR's fungerende generaldirektør, nyhedsdirektør Lisbeth Knudsen, er glad for statsministerens svar. »Det betyder forhåbentlig, at vi nu kan få en mere nuanceret debat om DR's nyhedsformidling i fremtiden. Udtalelsen fra Datatilsynet bekræfter, hvad jeg allerede har konstateret, at Dansk Folkepartis Ungdom har været ude i ulovligt ærinde med deres henvendelse om udlevering af navnelister. Dermed er der forhåbentlig sat punktum i den sag«, siger Lisbeth Knudsen til nyhedsbrevet.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter forfremmelse af Hummelgaard
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
-
Elisabet Svane: »Det er jo den post, man skulle tro, at Lidegaard skulle have haft. Det er en stor post«
-
Ukraines spektakulære modangreb sætter en stopper for Putins fest
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Debatindlæg af Timothy Garton Ash
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen








