Dansk Folkeparti er klar med et alternativ til flytningen af Rigsarkivet til Odense. Ifølge partiformand Pia Kjærsgaard vil partiet foreslå, at Rigsarkivet bliver i sine nuværende lokaler på Slotsholmen i København. Pladsproblemerne løses så ved, at der bygges fjernlagre i hovedstadsområdet. »Vi har to muligheder: Enten Odense eller at det bliver, hvor det er nu, og at pladsmanglen løses med depoter i Glostrup, Greve eller hvor der kan være arkivmuligheder«, siger Pia Kjærsgaard til Ritzau. VK har ikke sikret sig flertal for flytning Det er første gang, Pia Kjærsgaard udtaler sig om flytningen af Rigsarkivet efter måneders uro om sagen. Kulturminister Brian Mikkelsen (K) har lagt op til en flytning til Fyn, men VK-regeringen har aldrig sikret sig flertal i Folketinget for beslutningen. Opposition afviser Odense-løsning Alle partier til venstre for regeringen afviser flytningen, og Dansk Folkeparti har indledt en undersøgelse af sagen, som skal ende med en beslutning senest på partiets sommergruppemøde på Bornholm, der indledes den 31. juli. Regeringen har anslået, at en flytning af Rigsarkivet til Odense vil koste 1,1 milliarder kroner. Det er omtrent 0,5 milliarder kroner billigere end byggeriet i Ørestaden, som var Nyrup-regeringens plan. Men Pia Kjærsgaard slår fast, at det bliver endnu billigere, hvis det eksisterende Rigsarkiv moderniseres og arkiverne udbygges.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
-
»Jeg husker bare, at jeg stirrede på billederne på skærmen og tænkte: Kan det her virkelig passe?«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
De NYVALGTE
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Timme Bisgaard Munk







