Her går det godt, send flere penge. Det kunne være konklusionen på den kortlægning af amatørmusikken i Danmark, som et udvalg under Statens Musikråd udgav tirsdag. Og det går godt. Høj og lav, tyk eller tynd - mere end en million danskere synger eller spiller i deres fritid, og interessen er stigende. 'Politisk forståelse mangler' Når udvalget i rapporten 'Musikkens amatører bør behandles professionelt' alligevel slår på tromme for flere ressourcer, er det, fordi den politiske forståelse og interesse for amatørmusikken mangler. Og det betyder ifølge udvalget, at manglen på øvelokaler er 'katastrofal', og at der ikke er en samlet støtteordning, der kan tilgodese amatørmusikkens behov. I stedet er der et net af love og ordninger, der er så hullet, at mange amatørmusikere falder igennem og ingen støtte får. Sport får mere opmærksomhed Helt anderledes er det i amatørsportens verden, som udvalget sammenligner musikken med. Selv om amatørmusik er den næstmest populære fritidsbeskæftigelse efter sport - og selv om der er flere børn og unge, der spiller musik end fodbold - så får sporten en helt anden opmærksomhed fra alle dele af det politiske liv, mener udvalget. »Der er udstrakt politisk forståelse for, at lilleputterne skal have en bane. Eller at man ikke kan spille badminton i et klasseværelse, hvor man først skal fjerne stolene, men samme forståelse er der ikke, når det gælder amatørmusikeres behov for øvelokaler«, forklarer udvalgets formand Jens-Ole Blak, som er rektor for Nordjysk Musikkonservatorium. Penge mangler En del af udvalgets anbefalinger til ændringer grænser til det vage. Der er ikke konkrete bud på, om det er kommuner, amter eller staten, som skal tage affære og punge ud. I sidste ende er det op til Statens Musikråd at formulere de endelige anbefalinger på baggrund af en høring blandt amatørmusikkens organisationer, som løber frem til efteråret. Enkelte af udvalgets anbefalinger er dog konkrete. For eksempel forslaget om en såkaldt musikvækstfond, der med tips- og lottomidler skal støtte amatørmusikken. Udvalget forestiller sig også, at amatørmusikken kunne få sit eget kapitel i musikloven - i håb om, at det ville give opmærksomhed, noget som musikskolerne faktisk har fået, efter de er kommet med i musikloven. Andre anbefalinger er mere kreative, for eksempel forslaget om, at spillesteder, som modtager kulturtilskud, skal have forpligtelse til også at præsentere amatørmusik. Første led i fødekæden Jens-Ole Blak erkender, at der med beskæringen af Statens Musikråds ressourcer med knap 19 millioner i år, og med en ændring af støtten i folkeoplysningsloven, som også rammer amatørmusikken, nok ikke er mange penge at hente. Men når det er vigtigt at støtte amatørmusikken, er det, fordi den er første led i den fødekæde, der producerer professionelle musikere. »Det er godt, at der er så mange, som spiller amatørmusik, men kvaliteten er også vigtig. Amatørmusikken er grundlaget, hvis den professionelle del af musiklivet skal leve op til den internationale konkurrence«, siger Jens-Ole Blak.