I marts 2000 kaldte Michael Moritzen og Tommy Larsen Folketeatret for »Danmarks mest fantastiske teaterhus«. Men nu fratræder de to teaterchefer snarligst deres job på det 145-årige og traditionsrige teater efter bare et år på posten. Tommy Larsen har sagt sin stilling op, og derfor må hans meddirektør også forlade sin post. Samarbejde fungerede ikke Baggrunden for det dramatiske skridt skyldes, at det ikke er lykkedes Michael Moritzen og Tommy Larsen at få deres samarbejde til at fungere. Samtidig kæmper Folketeatret med en elendig økonomi. Skuespilleren Henning Sprogøe, der er medlem af Folketeatrets bestyrelse, konstitueres indtil videre som chef for teatret, indtil stillingen er slået op og nybesat. Formanden for Det storkøbenhavnske Teaterfællesskab (DST), Mona Heiberg (S), ønsker ikke at udtale sig om tilstandene på Folketeatret, før Hovedstadens Udviklingsråd (hvorunder DST hører) onsdag morgen har holdt krisemøde om sagen. Det lykkedes tirsdag heller ikke at få hverken Michael Moritzen eller Tommy Larsen i tale. Fastholder kontrakt Tommy Larsen er på vej til et nyt job som belysningsmester ved skuespillet på Det Kgl. Teater, hvor han tiltræder 1. august. Samtidig fastholder han for en tid sin kontakt til Folketeatret som konsulent. Det er også aftalt, at Michael Moritzen gennemfører instruktionen af de to planlagte forestillinger på Folketeatret i den tilstundende sæson - komedien 'Det store scoop' med Sidse Babett Knudsen, Preben Kristensen og Søren Pilmark samt brødrene James og Adam Prices nye Robin Hood-musical. Derudover iscenesætter Kaspar Rostrup 'Samfundets støtter' af Henrik Ibsen. Forlydender om problemer Forlydender om alvorlige samarbejdsproblemer i direktionsgangen på Folketeatret har længe verseret, men det er først nu, det kommer til et endeligt brud mellem Tommy Larsen, der blev direktør efter mange år som erfaren produktionschef på teatret, og Michael Moritzen, hvis ballast var et liv som skuespiller, instruktør og teaterskoleleder. Duoen overtog i fællesskab direktørposten 1. juli sidste år efter Preben Harris. Dårlig økonomi Folketeatret kommer ud af den netop afsluttede teatersæson med betydelige, økonomiske problemer, efter at publikumstilstrømningen skuffede. Såvidt Politiken erfarer, står teatret med et underskud på 6,5 mio. kr., og Michael Moritzen har kaldt sæsonen »en alvorlig omgang«. Da de københavnske scener selv skal indhente underskud på driften, er der ikke penge til at drive Folketeatrets Hippodrom-scene for i næste sæson, hvorfor den i princippet lukkes indtil videre. »Det er en meget trist og forfærdelig historie, for Folketeatret er med dets placering og efter ombygningen ét af de mest vidunderlige teatre i byen. Jeg håber, at det kommer til at gå godt igen, lige så hurtigt som det gik skidt«, siger fhv. teaterchef Preben Harris.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Trump til Fox: Jeg vil bruge min vetoret
-
Politiske bomber på stribe: Det er en blå tsunami, der dramatisk vil ændre dynamikken i amerikansk politik
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Nøgleopgørene i Senatet
Debatindlæg af David Mathias Klausen
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce