På et tidspunkt, hvor Statens Museum for Kunst står over for de største sparekrav i mange år, har museets ledelse valgt at spare yderligere otte millioner kroner. Det har blandt andet kostet fyringer blandt museets personale. Besparelserne har også ramt museets forskning, og det sker, samtidig med at en internationalt evalueringsgruppe udtrykker bekymring for forskningsindsatsen på museet. Besparelser i ét hug Ligesom andre kulturinstitutioner er Statens Museum for Kunst blevet kraftigt ramt af regeringens nedskæringer. Museet er blevet pålagt at spare 15 millioner kroner over de næste fire år. Men den spareplan, som museumsdirektør Allis Helleland har strikket sammen, indeholder besparelser for over 23 millioner kroner. I forvejen er direktøren blevet kritiseret for at tage alle besparelser i ét hug - i modsætning til blandt andet Nationalmuseet og Det Kongelige Bibliotek, som har valgt at spare penge og afskedige medarbejdere ad flere omgange. Personalekritik Allis Hellelands strategi har gjort hende voldsomt upopulær i museets personalegruppe. Kritikerne mener, at museumsdirektøren benytter sig af lejligheden til at foretage omfattende organisatoriske ændringer og skifte ud i personalet, samtidig med at hun forsøger at vise handlekraft over for kulturminister Brian Mikkelsen (K), der næste år skal beslutte, om Helleland skal fortsætte på posten. 'Manglende gennemskuelighed' Kirsten Vittrup er tillidsmandssuppleant for de ansatte akademikere på museet. Hun kritiserer ledelsen for ikke at have spillet med åbne kort. »I samarbejdsudvalget har personalet kritiseret den manglende gennemskuelighed i processen. Det ser ud til, at man har sparet mere end krævet, men det har været meget svært at få et overblik over de tal, der blev lagt frem«. »Hele sparerunden og omstruktureringen er lagt frem uden ordentlig debat, fordi det hele skulle gå så vældig hurtigt«, siger Kirsten Vittrup, der understreger, at alle personalegrupper står bag kritikken. Økonomisk råderum Økonomidirektør Bjarne Bach Østergaard bekræfter, at museet har en 'buffer' på otte millioner de næste fire år. »Det er jo ikke penge, som blot skal stå på en konto. Det er penge, som gør, at vi kan være sikre på, at vi kan køre vores udstillingsprogram igennem, og at vi kan lave de it-investeringer, som er nødvendige«, siger han. Hverken Nationalmuseet eller Det Kongelige Bibliotek opererer med en økonomisk buffer. Men Bjarne Bach Østergaard afviser, at en række fyringer kunne være undgået. »Jeg vil nødigt udtale mig om, hvor klogt eller hvor dårligt andre institutioner gør det. Men det økonomiske råderum er jo ikke for at være ond ved personalet. Det er for at give personalet sikkerhed for, at vi ikke skal ud at foretage nye afskedigelser i de næste fire år«, tilføjer han. Statens Museum for Kunst og Kulturministeriet mangler endnu at blive helt færdige med en ny resultatkontrakt, der skal være rettesnor for museets aktiviteter de næste fire år. Kontrakten ventes klar en af de allernærmeste dage, og museets ledelse håber, at den også indeholder en pose penge til konkrete initiativer.