To dage. Så længe fik det danske bidrag til udstillingen 'Documenta 11' lov til at stå på sin plads. Den danske kunstner Jens Haaning er draget til Kassel med en højttaler, fra hvilken der kværner vittigheder på tyrkisk. Med Haanings egne ord »nogle rigtige bonderøvsvittigheder«, som han har optaget i baglokalet i et pizzaria i Istedgade på Vesterbro i København. Lydinstallationen blev torsdag morgen stillet op foran en blomsterhandel i Kassels bymidte, der forsyner højttaleren med elektricitet. Fredag valgte blomsterhandleren imidlertid at trække stikket ud, fordi han fik så mange klager fra forbipasserende tyrkere. 'For informelle' »Jamen, vittighederne har på en eller anden måde stødt flere af Kassels tyrkere. De besværede sig over, at vittighederne efter deres mening er for 'informelle'. De fandt sproget for hverdagsagtigt og ville have foretrukket en mere korrekt fremstilling, for eksempel en oplæser«, forklarer en lettere forvirret Jens Haaning over telefonen fra Kassel. Hans lydinstallation har været udstillet i flere nordiske lande uden at vække kritik fra de tyrkiske mindretal. Kritik trukket tilbage Sent lørdag eftermiddag mødtes Jens Haaning så med seks fremstående medlemmer af den tyrkiske kulturforening i Kassel. Sammen lyttede de båndet igennem endnu en gang, og efter den grundige gennemlytning besluttede foreningen at trække sin kritik tilbage. Men stikket er stadig ude Det ændrer dog ikke på blomsterhandlerens beslutning om ikke længere at ville have installationen foran sin forretning; han vil ikke have flere klager, har han erklæret. Derfor må Haaning mandag morgen flytte sin højttaler længere op ad gaden til Kassels Kulturbanhoff. Dermed er der efter to døgn med tavse højttalere fundet en løsning, så Danmark stadig er repræsenteret ved 'Documenta 11'.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Han er en af valgets helt store historier, og sejren kan sige en del om demokraternes fremtid
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.