Ved en højtidelighed i Berwaldhallen i Stockholm mandag fik den russiskfødte komponist Sofia Gubaidulina, der siden 1992 har boet nær Hamburg, og den sydafrikanske sanger Miriam Makeba af den svenske konge overrakt The Polar Music Prize 2002 med en million svenske kroner til hver. Overrækkelsen kroner fire dages festligheder med blandt andet et åbent seminar med prisvinderne over emnet 'Undertrykkelse og kunstnerisk skaben', en problematik de begge kender på deres krop. Samtidig kan den danske instruktør Lone Alstrup præsentere et filmportræt af Gubaidulina. Filmen hedder 'Den væsentlige tid', har premiere 11. juni på Cinemateket og distribueres af Det Danske Filminstitut til skoler og til biblioteker, hvor den vil kunne lånes fra juli måned. Polarpris for ABBA-penge Polarprisen er indstiftet i 1989 af afdøde Stig Anderson, tekstforfatter og manager for popgruppen ABBA, og uddeles årligt af Kungliga Svenska Musikakademien. Den tildeles individer, grupper eller institutioner og skal blandt andet medvirke til at nedbryde traditionelle genregrænser. Af tidligere modtagere kan nævnes Paul McCartney, Dizzy Gillespie, Witold Lutoslawski, Elton John, Pierre Boulez, Bruce Springsteen, Ravi Shankar, Iannis Xenakis, Bob Dylan, Burt Bacharach og Karlheinz Stockhausen. I priskomiteens begrundelse, forfattet af komponisten Daniel Börtz, hedder det bl.a.: »Polarmusikprisen for 2002 tildeles Sofia Gubaidulina hvis intenst udtryksfulde og dybt personlige musikalske sprog formår at tale til en stadigt voksende gruppe af lyttere over hele verden«. Sammenhæng i verden »Jeg er det sted, hvor Øst og Vest mødes«, siger Sofia Gubaidulina i en beskrivelse af sin holdning. Hun er født i 1931 i den nuværende republik Tatarstan og fik sin musikalske uddannelse i hovedstaden Kazan; fra 1954 studerede hun ved konservatoriet i Moskva. Orientalsk indflydelse kan ofte skelnes i hendes musikalske sprog, men hendes vigtigste skoling var russisk, og de største inspirationskilder er J.S. Bach og Anton Webern. Sofia Gubaidulina ønsker, at hendes musik skal skabe sammenhæng i en fragmenteret verden. Hun er en dybt troende kristen og har i sin musik altid stræbt mod en åndelig dimension - en dimension, der kommer til udtryk i mysticisme og kristen symbolik, men som også kan opstå af et samspil mellem gamle egyptiske og persiske tekster og moderne russisk digtning. Improvisation Lone Alstrups film er et halvt dokumentarisk, halvt poetisk portræt, der krydsklipper interview og musikprøver med billeder af natur og byer. Der er optagelser fra Moskva og Berlin og ikke mindst København hvor Gubaidulina i 1999 modtog Leonie Sonnings Musikpris. Rammerne tillader ikke et bredere indtryk af musikken, der mest høres i korte fragmenter, men man får et indtryk af hendes overordentlige følsomhed for klangens farver og betydninger, instrumenternes personlighed og en spontant selvgroet formgivning, træk, der hænger nært sammen med hendes mangeårige erfaring med improvisation. Centralt står det direkte møde med komponisten, en smuk, brunøjet ældre dame med en egen blid intensitet. Her gør hun med T.S. Eliot kunsten ansvarlig for at realisere og fastholde 'Den væsentlige tid' mellem fortid og fremtid, udnævner barndommens gårdmusikant til sin vigtigste musikalske påvirkning, peger på det zappende Vestens 'voldelige skizofrenisering' som en tidstypisk sygdom, kunsten må søge at hele, og karakteriserer sig selv som en musikkens gartner, der kæler for sine blomsters intuitive vækst. Længere uddrag fra den store 'Johannes-passion' (2000) illustrerer hendes nære tilknytning til troen og kirken og giver - også ved sin sammenfletning af Evangeliet og Apokalypsen - et stærkt indtryk af det visionære i hendes kunst.