Danmark er ikke ene om at have lidt et nationalt knæk under lørdagens Melodi Grand Prix i Tallinn. Nu kræver en spansk tv-chef reglerne ændret efter Spaniens syvendeplads. Hans danske kollega, der selv var hurtigt ude med kritik, beder om et stop for brokkeriet. Det spanske bidrag, sangerinden Rosa med melodien 'Europe's living a celebration' sluttede på en efter danske forhold flot nummer syv. Men det er ikke godt nok for den spanske TVE-chef, Álvaro de la Riba. Det lugter af aftalt spil, når så mange lange endte med at give gode points til deres nabolande. Álvaro de la Riba vil derfor foreslå sammenslutningen af de europæiske tv-stationer, EBU, at lave reglerne om. Ramskov: Stop brokkerierne Umiddelbart efter det danske sjok-nederlag talte Danmarks Radio også om at kræve nye regler for at undgå kammerateri i fremtiden. Men nu mener programchef Jørgen Ramskov, at piberierne bør have en ende. »Men bare, fordi nabolande i Østeuropa stemmer på hinanden, kan vi altså ikke lave reglerne om. Det har Danmark, Sverige og Spanien, Portugal jo gjort i årevis, og det kan vel ikke nytte, at de nye grandprixlande ikke må gøre det samme, som vi altid har gjort«, siger Jørgen Ramskov til Ritzau. »Så lad os nu stoppe det brokkeri og komme videre«, siger han. Overfor Politikens udgave tirsdag erkendte samme Jørgen Ramskov, at forklaringen på de manglende point til Malene W. Mortensens sang fra hele 20 nationer nok ikke var aftalt spil: »Det er et klokkeklart nederlag, og det må vi bare tage på os«. Israel, Tyrkiet, Malta og Letland tildelte det danske bidrag de syv point, der kun rakte til en sidsteplads.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Aftalen er en kæmpe sejr for det grønlandske og danske diplomati
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce