De akutte skader på hovedstadens teatre efter Artes økonomiske kollaps synes overstået, når teatrene om få dage tilføres ekstra 15 mio. kr. Det endelige overblik over situationen får man først, når boet efter Arte til sin tid er gjort op, og teaterlivets reserver er under alle omstændigheder ædt op for at afbøde følgerne af Artes problemer. Næste sæson afgør Bliver næste sæson et flop på de københavnske scener, er der næppe hjælp at hente. Styrelsen for Det Storkøbenhavnske Teaterfællesskab, DST, mødtes tirsdag ekstraordinært for at diskutere mulighederne for en oprydning i det økonomiske morads efter Artes betalingsstandsning. Skylder teatrene 15 mio. Arte skylder teatrene op mod 15 mio. kr. for billetter, som publikum for længst har bestilt og betalt, og hovedstadens teaterliv har i de seneste to uger været under voldsomt pres, fordi ingen af teatrene kunne få deres penge. Nu har DST selv fundet 7,5 mio. på egne konti, og på et møde i Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) på fredag vil man bevilge et ekstraordinært driftstilskud på det samme beløb til teaterlivet. Hvis der i boet efter Arte findes penge til teatrene, skal HUR have sin bevilling retur. Skal undersøge evt. uregelmæssigheder Men samtidig beder DST's styrelse advokat Jesper Lett undersøge, om der er foregået ulovligheder i Artes direktion, bestyrelse og rådgiverkreds, der i givet fald kan føre til en politianmeldelse mod de pågældende. Og DST's direktør, Henrik Bering Liisberg, skal derudover udarbejde en skriftlig redegørelse om hele sagsforløbet op til Artes økonomiske sammenbrud. »Ansvaret ligger hos Arte, for vores billet-leverandør har ikke opfyldt vores krav, og vi må vide, hvad Arte har gjort af de penge, som man skylder teatrene i København. Arte skylder os simpelthen en redegørelse - også fordi det fra Artes side har knebet gevaldigt med samarbejdet og med viljen til at give os oplysninger undervejs«, siger formanden for DST, medlem af Borgerrepræsentationen Mona Heiberg (S), der på mødet i går fik fuld opbakning fra de øvrige kulturpolitikere i DST's styrelse til oprydningen i Arte-sagen. Tilfreds Heiberg På den baggrund føler Mona Heiberg sig som »en glad og en tilfreds formand for DST«. »Nu kan teaterlivet køre videre. Jeg er dog også sikker på, at det sidste kapitel i Arte-sagen slet ikke er skrevet endnu. Og efter at vi nu har tømt vores konti i DST-systemet, er de store teatre i København blevet meget sårbare. Vi har ikke noget at stå imod med, hvis der skulle opstå teater-katastrofer i næste sæson«, fastslår Mona Heiberg.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
De NYVALGTE
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce







