Man smiler og klukker indvendig, når man har set Woody Allens nye film, 'Hollywood Ending'. Der er en stribe herlige replikker og situationer, og den amerikanske instruktør og skuespiller blev da også dagens mest feterede mand, da han i går med sin film åbnede årets filmfestival i Cannes. I sin 30-årige karriere har flere af hans film været vist i Cannes, men han har aldrig før selv været til stede i det sydfranske. På en efterfølgende velbesøgt pressekonference, der måtte flyttes til en af de store biografer for at kunne rumme alle de interesserede, forklarede Woody Allen, at årsagen til, at han har overvundet sin velkendte angst for at flyve, for menneskemylder og i det hele taget offentlig fremtræden, er, at han gerne vil vise sin taknemmelighed over for den positive måde, som europæere og især franskmænd har modtaget hans film på. »Jeg mente så, at hvis jeg endelig skulle vove mig til Cannes, så måtte det være nu, fordi 'Hollywood Ending' er specielt egnet til at vises på en filmfestival«. Selvbiografi Filmen er måske den mest selvbiografiske, der hidtil er kommet fra Woody Allen, 66 år. Den handler om en aldrende filminstruktør, der efter tidligere tiders succes med flere Oscar-priser er gået i stå, men som pludselig får chancen for et comeback. Hans ekshustru er gift med en stor filmkanon i Hollywood, der vil finansiere filmen. Det er uheldige er så, at han få dage inde i optagelserne rammes af en psykosomatisk fremkaldt blindhed. Sammen med sin agent og eks-konen lykkes det at skjule det for alle andre, og filmen færdiggøres med katastrofale anmeldelser til følge. Slutpointen skal ikke røbes, men tog kegler i Cannes i sin satiriske holdning over for filmfabrikken Hollywood. I virkelighedens verden er Woody Allens seneste to film, 'Small Time Crooks' og 'The Curse of the Jade Scorpion', blevet godt modtaget af anmelderne, men er ikke blevet de store kassesucceser. Det bliver 'Hollywood Ending' formentlig heller ikke (datoen for den danske premiere er endnu ikke fastlagt). Der er kræs for trofaste Woody Allen-fans, men han udvider nok ikke sit publikum med denne film. Flere PR-besøg på filmfestivaler kunne derfor nok bruges, men det bliver der ikke noget af. »Jeg er ikke blevet ramt af en eller anden religiøs omvendelse. Jeg prøver hele tiden at undertrykke den panik, der ligger inden i mig, og siger til mig selv, at om få timer er jeg tilbage i New York«, lød det fra Woody Allen, der ikke på noget tidspunkt har overvejet at følge en opfordring fra amerikanske jøder om at boykotte filmfestivalen i Cannes, fordi det nyligt afholdte præsidentvalg skulle have fremvist stærke antisemitiske holdninger i Frankrig. Antisemitisme »Jeg tror ikke på, at Frankrig er antisemitisk. Jeg har flere jødiske venner i Frankrig og de har samme opfattelse. Jeg synes, man skal glæde sig over præsidentvalget, der viste, at franskmændene er imod totalitære og højreekstremistiske kræfter. Vi skal være stolte af Frankrig. En boykot har jeg ikke overvejet«, lød det fra Woody Allen, der trods sine fobier så ud til nyde sin udflugt til det Europa, hvor folk i forhold til USA ofte har haft en mere »seriøs attitude over for bl.a. kunstneriske film«.