Danmarks Radio kan blive tvunget til at lægge en langt større del af sin produktion ud til private firmaer, hvis et forslag fra de danske produktionsselskaber får opbakning i et nyt medieforlig. Produktionsselskaberne herhjemme har det økonomisk skidt, men en redning - eller i hvert fald en kærkommen pengeindsprøjtning - ville komme, hvis Danmarks Radio blev tvunget til at udlicitere op mod 25 procent af sin programproduktion. Den model argumenterer produktionsselskabernes brancheorganisation, Producentforeningen, kraftigt for inden forhandlingerne om et nyt medieforlig, og indtil videre har flere partier, blandt andre Socialdemokratiet og de konservative, udvist begejstring, mens Venstre ser både fordele og ulemper ved modellen. Under alle omstændigheder kan Danmarks Radio blive tvunget til et mere omfattende samarbejde, end det i dag er tilfældet med f.eks. 'Hit med sangen', som Mastiff producerer, og 'Sådan er mænd', der laves af Koncern Film og Tv. Udliciterer 25 procent »Hvis Danmarks Radio ikke lægger en større del af produktionen ud af huset, vil det danske produktionsmiljø få endnu dårligere vilkår. Og det vil ganske enkelt give dårligere produktioner på længere sigt, hvis kun Nordisk Film og Danmarks Radio er de eneste tilbage, der kan producere«, siger sekretariatschef i Producentforeningen, Klaus Hansen. Han peger på, at de statslige tv-selskaber i Storbritannien, Holland og Frankrig ligeledes er blevet tvunget til at udlicitere 25 procent af deres produktion. Produktionsselskabernes krise er opstået, fordi tv-stationernes efterspørgsel ikke er vokset i takt med antallet af producenter. Samtidig har en invasion af svenske selskaber været med til at presse priserne i bund. Flere selskaber har allerede drejet nøglen om, mens andre, bl.a. Nordisk Film, har været tvunget til at slanke virksomheden voldsomt. Danmarks Radios generaldirektør, Christian S. Nissen, mener, at forslaget vil smadre Danmarks største produktionsmiljø i TV-Byen og tvinge tv-virksomheden til rationaliseringer for 70 mio. kroner. Vil ikke tvinges »Men et er, hvad en tvangsudlicitering vil gøre ved Danmarks Radio, noget andet er, at den vil sætte konkurrencen fuldstændigt ud af spil. Hvis Danmarks Radio fra politisk side bliver tvunget til at sende produktion for et vist millionbeløb ud af huset, så kan producenterne lidt frækt sagt sætte sig omkring et bord på Hviids Vinstue og aftale priserne samt fordele opgaverne imellem sig«, siger Christian Nissen, som understreger, at DR allerede har accepteret, at 15 procent af produktionen over en længere periode skal lægges ud af huset. »Vi vil gerne samarbejde, men vi vil ikke tvinges til det«, siger Nissen. Producentforeningen skal i morgen mødes med Danmarks Radios ledelse for helt grundlæggende at blive enige om, hvor stor en procentdel tv-virksomheden allerede har udliciteret. Spørger man DR, svarer Nissen op mod 10 procent, mens Producentforeningen selv vurderer, at kun 4-5 procent af programproduktionen laves af private selskaber.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
INTERNATIONAL KOMMENTAR
80 år
Klumme af Anders Jerichow
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
tema







