Efter at have eksisteret i 24 år ser Numusfestival 2002, der løber af stablen i Århus netop i disse dage, ud til at blive den sidste. Festivalens chef og økonomisk ansvarlige, Karl Aage Rasmussen, finder det ikke længere kvalitetsmæssigt forsvarligt at fortsætte festivalen. Han stopper nu og vil ikke anbefale andre at tage over. Begrundelsen er regeringens 13 millioner kroners nedskæringer af de såkaldte 'frie midler' - midler som festivaler som Numus kan ansøge om at få del i. »Det har altid været en festival, der har haft svært ved at hænge sammen økonomisk. Det har været en konstant kamp op ad bakke, men nu er den blevet så stejl, at det ikke kan lade sig gøre længere«, siger han. Numusfestivalen, der blev stiftet af Karl Aage Rasmussen i 1978, er en festival for ny dansk og udenlandsk kompositionsmusik - musik der har ekstremt trange vilkår andre steder. Festivalen har gennem årene opført mere end 600 nye danske musik-værker og spillet mere end 300 udenlandske værker for første gang i Danmark. Festivalen er ikke blevet ramt af nogen konkrete besparelser, og Karl Aage Rasmussen erkender, at festivalen i teorien kunne skaffe samme støttemidler fra det offentlige til næste år. »Men at tro det er temmelig optimistisk«, siger han. »Hvis man ønsker, at jeg skal påtage mig et privatidealistisk arbejde, så kan udgangspunktet ikke være, at jeg ikke kan vide, om mit arbejde er spildt. Udgangspunktet må da være, at jeg ved, at mit arbejde ikke er spildt. Og den garanti har jeg ikke. Så hellere stoppe, mens legen er god«. Karl Aage Rasmussen kritiserer, at regeringen sparer på midler, der netop giver meget kultur for pengene, fordi folk i kulturprojekter typisk arbejder gratis eller for symbolske beløb. »Man får enorm meget for pengene, når man støtter den her slags arrangementer, ligesom man får meget for pengene, når frivillige bruger deres søndag på at træne børn i fodbold. Men jeg er bange for, at politikerne ikke i tilstrækkelig grad har gjort sig klart, at der er forskel på at spare i institutionerne, der - selvom det selvfølgelig er smerteligt - trods alt finder en måde at overleve på, og så spare på den skrøbelige del af kulturen, hvor folk gør det, udelukkende fordi de vil skabe noget godt«, siger han.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
-
»Jeg husker bare, at jeg stirrede på billederne på skærmen og tænkte: Kan det her virkelig passe?«
-
Frustreret økologisk svinebonde: »Mange gange er forbrugerne ikke så oplyste, som vi tror«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.







