Verdens ældste filmfestival i Venedig er i dyb krise. Årsagen er en magtkamp mellem Italiens højreorienterede regering under ledelse af Silvio Berlusconi og den overvejende venstreorienterede italienske filmbranche. En overraskende udpegning efter måneders usikkerhed af Berlins tidligere filmchef Moritz de Hadeln som midlertidig leder af Venedig-festivalen ser ikke ud til at løse krisen. Woody svigter Senest har en af Venedig-festivalens mest trofaste venner, den amerikanske instruktør Woody Allen, meddelt, at han i år mod sædvane vil lade sin nye film 'Hollywood Ending' få verdenspremiere i Cannes og ikke i Venedig. Woody Allen afviser i en pressemeddelelse, at hans valg har noget at gøre med den nuværende krise, men hans seneste otte film er alle blevet søsat i Venedig, og spørgsmålet er, om Moritz de Hadeln kan nå at få sammensat et kvalificeret filmudbud på så kort tid. Udrensning Miseren startede, da Berlusconi-regeringen startede en udrensning af bestyrelse og kunstneriske ledere i Biennalen i Venedig, der omfatter billedkunst, arkitektur, dans, musik, teater og film. Den øverste leder, Paul Baretta, og filmfestivalens leder, Alberto Barbera, der begge var udnævnt af den tidligere centrum-venstre-regering, fik sparket sammen med lederne af billedkunst og arkitektur. Mest opmærksomhed har der været omkring fyringen af Alberto Barbera, der bl.a. er blevet kritiseret for at udvælge for eksperimenterende film og neddæmpe udvalget af de store amerikanske film og stjernerne. Svært at finde en afløser Det har imidlertid knebet voldsomt med at finde en afløser for Alberto Barbera. Den nye øverste leder af Biennalen, Franco Bernabè - en mand uden kunstnerisk baggrund - har bedyret, at lederen af filmfestivalen vil få fuld kunstnerisk frihed, men en stribe oplagte filmfolk har takket nej med den begrundelse, at de tror, lederen vil blive omklamret af Berlusconi-regeringen. Også den amerikanske instruktør Martin Scorsese har været inde i billedet og rygtevis også Quentin Tarantino, men begge har betakket sig. Farverig grevinde Et af de mere farverige indslag i balladen om filmfestivalen kom fra den tidligere filmproducer og tilhænger af Berlusconi, grevinde Marina Cicogna, der i interview lod forstå, at det blot var en formssag, før hun blev udnævnt til leder. Det blev dog for meget for Franco Bernabè, der skarpt afviste hendes kandidatur. Det interessante ved hende er, at hendes bedstefar var grev Giuseppe Volpi di Misurata, der grundlagde Venedig-festivalen i 1932 under Mussolinis regime. Overraskende comeback Moritz de Hadeln, 62 år, er så blevet udset til at være redningsmanden, og det giver ham et overraskende comeback til en topstilling i den internationale filmverden. Han blev sidste år fyret som leder af filmfestivalen i Berlin, efter at han havde stået i spidsen for festivalen i 21 år og bragt den op på niveau med de øvrige to store A-filmfestivaler i Europa: Cannes og Venedig. Ikke smurt ind i politik I filmverdenen vurderes det, at han er blevet valgt, fordi han som udlænding ikke er indsmurt i italiensk politik, fordi man med så kort tid tilbage har brug for en meget erfaren festivalleder, og fordi han kan imødekomme kritikken af det manglende udbud af glamour og film fra Hollywood. En af årsagerne til fyringen af ham i Berlin anses netop at være, at han havde været for amerikaner-venlig. Ligesom de nye ledere af billedkunst og arkitektur, Francesco Bonami og Deyan Sudjic, er Moritz de Hadeln kun blevet udstyret med en kontrakt for et år, idet Biennale-bestyrelsen bebuder ændringer i hele strukturen. Større synlighed for dansk film For dansk film kan udnævnelsen af Moritz de Hadeln måske give en noget større synlighed i Venedig, end det har været tilfældet i de senere år. Skandinavisk film var i hvert fald stærkt repræsenteret i hans tid i Berlin.