Der kommer alligevel en uvildig eksperthøring i Folketingets Kulturudvalg, selvom et borgerligt flertal afviste det i sidste uge. De borgerlige havde nemlig glemt at spørge Bodil Kornbek fra Kristeligt Folkeparti om hendes mening. Partiet er en del af regeringens valgforbund, og derfor har hun en vægtig stemme i Kulturudvalget. »Jeg er meget interesseret i en uafhængig høring med eksperter, der har forstand på både biblioteksafgiften og parlamentariske principper. Det kan godt være, at kulturministeren har juraen i ryggen, men jeg mener ikke, at han har handlet rigtigt ved at fratage så mange forfattere deres bibliotekspenge i en hurtigt tekstanmærkning til dette års finanslov«, siger hun. 13.000 fratages bibliotekspenge Kulturminister Brian Mikkelsen (K) besluttede ved vedtagelsen af finansloven en bundgrænse på 5.000 kr., som betyder, at godt 13.000 forfattere alligevel ikke får udbetalt de bibliotekspengene, som de optjente sidste år. Det fik Dansk Forfatterforenings ophavsretsekspert Karen Dyekjær-Hansen til at udarbejde et juridisk responsum. Det konkluderede, at der var handlet i strid med forvaltningsmæssige skikke, og at fratagelsen af pengene mindede om ekspropriation. Responsummet er nu sendt til Folketingets Præsidium. Sohn glæder sig Men ud over det ville SF's kulturordfører Ole Sohn gerne have en høring i Kulturudvalget. Han glæder sig derfor over, at den borgerlige side af udvalget alligevel gerne vil have en høring. »Når der fra eksperters side bliver rejst tvivl om, hvorvidt der er handlet i strid med lovgivningen eller forvaltningsmæssige traditioner, så skal det undersøges. Det tror jeg ikke, at lovkontoret i Justitsministeriet skal være alene om«. V: Ikke nødvendigt Det mener Venstres kulturordfører Ester Larsen nu er tilstrækkeligt. Alligevel indviliger hun nu i en høring. »Lige nu bliver det jo undersøgt i Justitsministeriet om fremgangsmåden med biblioteksafgiften har været rigtig. Det må være nok, men eftersom der er en stærk stemning blandt nogle i Kulturudvalget om en høring, så retter vi os efter det«, siger hun.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
»Alle ved, hvorfor vi tabte«: Republikanske profiler står frem og kommenterer nederlaget
-
Under overfladen er det gået endnu mere galt for republikanerne i Texas
-
Anmelder: Det er måske den bedste chokoladekage, jeg har fået i København
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Hvis Enhedslistens visioner bliver ført ud i livet, er kvinder, homoseksuelle og sekulære muslimer de første ofre
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme
Debatindlæg af Halime Oguz