Skiltet ved bageren på Lindegade fortæller, at her fremstilles ægte christiansfelderhonningkager efter den originale opskrift fra 1783. Men det er ikke bare honningkagerne, der er originale i den sønderjyske by Christiansfeld. De lige veje og den enkle og nærmest pietistiske byggestil er intakt og ligner sig selv fra dengang, byen blev planlagt og bygget i 1700-tallet. Det gør byen til noget helt specielt, og til en af de bedst bevarede brødremenighedsbyer i Europa. Christiansfeld fik torsdag bevilget 30 millioner kroner, og det er første skridt på vejen til en fuldstændig restaurering af byens fredede brødremenighedshuse. Den glade giver er Foreningen Realdanmark, der hvert år bevilger omkring 200 millioner kroner til det såkaldt byggede miljø i Danmark. De 30 millioner dækker dog kun en fjerdedel af udgifterne til renovationen, men Flemming Borreskov, der er administrerende direktør for Foreningen Realdanmark, vil ikke afvise, at byen kan få flere penge fra fonden, når arbejdet er mere fremskredent, for han anser byen for en »historisk perle«. Brødremenigheden, der er en frimenighed med samme bekendelsesgrundlag som den danske folkekirke, rækker i sin oprindelse tilbage til 1400-tallet i Böhmen og det nuværende Tjekkiet. Menigheden spredte sig, og byer blev anlagt rundt om i Europa ud fra samme mønster. Men ingen er i dag så intakte som Christiansfeld. Brønden på kirkepladsen er byens navle. Rundt om den står lindetræerne, der blev plantet ved byens opførelse i 1772. Søsterhuset ligger til højre for pladsen og brødrehuset til venstre. Her boede de endnu ugifte kvinder og mænd, og her lærte de det håndværk, som nu passede sig for en kommende husmor og husfar. Nu udlejer brødremenigheden dem til kontorer og beboelse, og går man bag om dem, ser man forfaldet i de fredede bygninger. Arv og håndværk Restaureringen af Christiansfeld bliver et af Foreningen Realdanmarks flagskibsprojekter, og det er der ifølge foreningens fondschef Mette-Lis Andersen flere grunde til: »Byen er en af de bedst bevarede brødremenighedsbyer, og den rummer en fantastisk historie og kultur, derfor skal den bevares«, siger hun. Bevarelse af den historiske arv er et af de punkter, der står højt på Foreningen Realdanmarks liste over grunde til at støtte et projekt. Et andet fokusområde for foreningen er at medvirke til et større folkeligt kendskab til god arkitektur, godt håndværk og bedre byggeskik. Gennem restaureringen af husene i Christiansfeld håber Mette-Lis Andersen, at det gode håndværk holdes i live. »Det gode håndværk går tabt, hvis det ikke bliver udøvet. Ved denne gennemgribende bybevaring vil unge håndværkere få mulighed for at lære de gamle traditioner og dyder, så de på den måde holdes i live«, fortæller Mette- Lis Andersen. Bybevaringen af Christiansfeld følges af Unesco, der har sat byen på sin observationsliste med det formål måske at optage byen på den prestigefyldte liste over verdens kulturskatte.