0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Forår for musikpiraterne

En ny dom har netop tilladt en tjeneste, der tilbyder piratkopieret musik. Musikindustrien må før eller siden overgive sig

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

I begyndelsen af 1900-tallet rasede musikindustrien over den omsiggribende piratkopiering: Lidt for smarte hardwareproducenter stjal nemlig musikindustriens nodemusik og lavede perforerede ruller til deres ophavsretskrænkende selvspillende klaverer.

Der er intet nyt under solen i musikindustriens hundredårige kamp mod nye truende teknologier. Radioen. Jukeboksen. Bånd-optageren. Kabel-tv.

I dag er en af truslerne internettet, og for to uger siden kom den dom, pladeselskaberne længe har frygtet. Nemlig en dom, der frikender en af nettets allerpopulæreste tjenester til musikpirateri, Kazaa. Hermed begynder musikindustriens gennemprøvede og tilbagevendende strategi - søgsmål, bøder og advokater - at krakelere. Flere og flere iagttagere mener nu, at pladeselskaberne i stedet bliver nødt til at levere det, forbrugerne vil have: Musik på en anden måde.

Gigantisk byttebutik
Kazaa er en slags gigantisk bytte bytte købmand-netværk i stil med Napster, et online-musik- og mediebibliotek, hvor der i skrivende øjeblik er 1,5 millioner besøgende logget på. De deler 245 millioner filer mellem sig - musik, spil, software, film. Man skal være blind for at overse, at der foregår massive krænkelser af ophavsretten på Kazaa-netværket. Men Kazaa, der leverer computerprogrammet til at søge på netværket, kan ikke drages til ansvar for ulovligheder begået af brugerne. Det fastslog en hollandsk appeldomstol for to uger siden.

Det er den første dom af sin slags i nyere tid, der er gået imod indholdsindustrien og dens kamp med søgsmål, milliardbøder, trusselskrivelser og læssevis af advokater mod piratkopieringen af musik, film og software. Men historisk er det et nederlag blandt mange. I den mest berømte sag, Sony vs. Universal Studios/Disney fra 1984, forsøgte Disney og Universal Studios at få nedlagt forbud mod salget af Sonys Betamax-videomaskiner, fordi de kunne bruges til at lave kopier af film. En handling, de to filmgiganter sammenlignede med at stjæle en halskæde, eller som filmbrancheorganisationens chef Jack Valenti så malerisk beskrev det: »Videobåndoptageren er for filmindustrien, hvad Boston-kvæleren er for kvinder«.

Men den amerikanske højesteret var uenig. Og sager mod den dobbelte kassettebåndoptager og den transportable digitale walkman endte på samme måde: nemlig at en leverandør af et stykke værktøj, der kan bruges til legitime formål, ikke kan holdes ansvarlig, også selvom værktøjet først og fremmest bruges til illegitime formål. Den fortolkning var dommerne i Amsterdam altså enige i.

»Det er en stærkt uheldig dom«, siger Allen Dixon, chefadvokat for pladeindustriens brancheorganisation IFPI. »Men det er ikke slut endnu. I USA fortsætter sagen mod Kazaa, og her vil fakta komme frem på en langt mere præcis og omfattende måde«.

Måske, men problemet med nettet er, at der altid står andre på spring til at fylde hullet ud, når en tjeneste lukker, på samme måde som Kazaa lukkede hullet efter Napster. I øjeblikket forberedes der i USA retssager mod tre tjenester, Kazaa, MusicCity og Grokster. Men der findes mindst 100 stykker lignende software.

'Hjemmebrænderi'
Programmet Kazaa er djævelsk nem at bruge. Det er en søgemaskine, hvor man taster sine ønsker ind i et felt og trykker 'søg'. På få sekunder får man en liste over den musik, man søger på - Missy Eliot, George Michael, Nancy Wilson, Robbie Williams, Beethoven og tusindvis af andre kunstnere. Brugerne deler musik med hinanden, og programmet gør dem i stand til det. Derefter er det en formssag at brænde numrene ned på sin egen, hjemmelavede kompilation-cd.

Det er den slags handlinger, pladeselskaberne kalder tyveri. Pladebranchens salg af cd'er er faldet for første gang i adskillige årtier, og det er piratkopieringen, der indtil videre har fået skylden. Men det er uklart, hvilken effekt tjenester som Kazaa har. For selvom mange bruger musikken på Kazaa i stedet for at købe cd'er, kan muligheden for at prøve al den musik, man har lyst til, ligefrem inspirere andre til at købe musik, de ellers ikke ville have overvejet. Kazaa og andre pirattjenester har en markedsføringseffekt.

»Det var f.eks. helt klart, at Napster havde en markedsføringseffekt«, siger Roger Wallis, der er direktør for den svenske rettighedsorganisation for komponister, SKAP.

»Det var en måde for i hvert fald nichetyper af musik at finde et marked. Hvis man kigger på koncertarrangementer i de år, hvor Napster var mest aktiv, så skød de i vejret. Så musikken på nettet betød måske mindre salg for Spice Girls, men det stoppede i hvert fald ikke koncertfolket, der ønskede en kropslig oplevelse«.

»Det er også interessant, at mens Napster-brugere i begyndelsen blot brugte tjenesten til at høre musik på deres computer, så laver folk nu deres egne fysiske cd'er. Kig på tallene for Sverige: På trods af Napster, på trods af Kazaa, på trods af det faktum, at antallet af blanke cd'er solgt sidste år var på 35 millioner, så var cd-salget nogenlunde uændret - cirka 24 millioner. Det er kun faldet marginalt, hvad der sagtens kan forklares med den generelle økonomisk svækkelse«, siger Wallis.

Det er interessant, at formanden for en rettighedsorganisation tager piratkopieringen så afslappet, men det er faktisk ikke unikt. Herhjemme har SKAP's søsterorganisation KODA i lang tid været åben over for licensaftaler med internettjenester. Og den hollandske sag mod Kazaa startede besynderligt nok med, at Kazaa sagsøgte det hollandske KODA, Buma/Stemra, for ikke at ville give Kazaa en licens.

Kazaa lå i mere end et år i forhandlinger med Buma/Stemra om, hvordan Kazaa kunne kompensere musikere og sangsk