Det Kgl. Teater fører i feltet over nomineringer til dette års Reumertpriser. Nationalscenen er nomineret i seks af de 14 kategorier, der skal belønnes med en pris. Men bortset fra operaafdelingen, hvor det udelukkende er tre forestillinger fra Det Kgl.Teaters repertoire, der er med i opløbet om Reumert-prisen, må teatret på Kgs. Nytorv og alle andre nominerede scener i landet vente i spænding på afgørelsen indtil Reumert-festen 21. april. Stor gallafest Priserne som Årets Reumert uddeles ved en storstilet og tv-transmitteret gallafest på Det Kgl. Teater. Reumert-priserne uddeles af Bikubenfonden, efter at en jury på 12 medlemmer har bedømt teaterårets præstationer. Prisen for årets bedste forestilling er på 100.000 kr., mens priserne for årets bedste mandlige og kvindelige hovedroller i år er fordoblet til 50.000 kr. De øvrige priser er på 25.000 kr. Hemmelig hædersprismodtager Foruden de 14 forskellige kategorier uddeles der også en hæderspris, der i år er udvidet til 300.000 kr. samt seks talentpriser på hver 10.000 kr. Også navnene på disse syv modtagere holdes hemmeligt indtil Reumert-festen, hvor skuespilleren Preben Kristensen er aftenens vært på Gl. Scene. De tidligere hæderspriser er i de foregående år tildelt skuespillerne Bodil Udsen og Jørgen Reenberg, operasangeren Lisbeth Balslev samt fhv. teaterchef og instruktør Nikolaj Cederholm. Stærke københavnerscener Ud over Det Kgl. Teater står Aveny-T og Betty Nansen Teatret/Edison stærkt i Reumert-opløbet med hver fire nomineringer - ikke mindst takket være opsætningerne af Nikoline Werdelins 'Boblerne i bækken' og Henrik Ibsens 'Når vi døde vågner'. Men også Folketeatret, Peter Schaufuss Balletten og Østre Gasværk markerer sig.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Hun investerede gennem en platform, Mads Mikkelsen tilsyneladende havde anbefalet. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Disse 5 fødevarer skal du spise for at holde tarmen sund
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
-
Et toporkester faldt fra hinanden
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Ida Strand
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce