I overværelse af regentparret uddelte organisationen Europa Nostra lørdag i alt 38 medaljer og priser under en højtidelighed i gobelinsalen på Christiansborg Slot. Blandt andet restaureringen af Turebyholm blev således prist. »Uddelingen af Europa Nostras priser er udtryk for en påskønnelse af mennesker, der har gjort en særlig personlig indsats til bevaring af Europas kulturarv og for resultater af en anerkendelsesværdig restaurering af bygninger eller landskaber«, sagde prins Henrik, der er præsident for Europa Nostra. Restaureringen af Turebyholm, 10 km fra Bregentved på Sjælland, var blandt de 26 bygninger eller landskaber, der modtog diplom. Den 350 kvadratmeter store sommerpavillon blev i 1754 opført til kong Frederik V's hofmarskal Adam Gottlieb Moltke, og bygningen er stadig i Moltke-familiens eje. Arkitekten, Nikolai Eigtved, skabte i sin tid også Moltkes Palæ - et af de fire Amalienborg-palæer, som i øvrigt fik en Europa Nostra Pris i 1999. Forlængerledning Bygningen i Turebyholm har stået ubeboet i over halvdelen af sin eksistens og er kun blevet malet to gange på 250 år! Indtil 1998 bestod husets installationer af forlængerledning til avlsgården. Der var hverken vand, el eller afløb i huset. Nu er der diskret indlagt varme og andre moderne fornødenheder. Restaureringen til 10 mio. kr. er finansieret af BG Fondene med tilskud af Skov- og Naturstyrelsen. De fremtidige brugere kendes endnu ikke, oplyser Europa Nostra. Fremme af dansk kulturarv Europa Nostras danske afdeling arbejder for fremme af Danmarks landskabskulturelle og arkitektoniske arv. Dertil kommer arbejdet for høj arkitektonisk kvalitet i by- og landskabsplanlægning og for højnelsen af kvaliteten af traditionelt håndværk samt for en forbedring af miljøet i det hele taget.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Trump: USA får »permanent kontrol over sikkerheden« i Grønland med ny aftale
-
Politikens USA-korrespondent: Grønlandsaftale ligner en blød landing
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Hun investerede gennem en platform, Mads Mikkelsen tilsyneladende havde anbefalet. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Disse 5 fødevarer skal du spise for at holde tarmen sund
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Ida Strand
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce