Utilfredsheden og mistilliden breder sig blandt de ansatte på Statens Museum for Kunst. Museets 11 inspektører har afleveret et brev til direktør Allis Helleland, hvor de skriver, at de ikke længere har tillid til de beslutninger, hun træffer som direktør og kunstfaglig leder af museet. Baggrunden er fyringsrunden tidligere på ugen, hvor 16 ansatte blev afskediget. Her blev der også ændret i museets organisation, så Kobberstiksamlingen og Maleri- og skulptursamlingen lægges sammen. Samtidig er åbningstiden for Afstøbningssamlingen blevet beskåret til en dag om måneden. Afskedigelserne og den ændrede organisation er et led i den plan, der frem til 2005 skal skære mellem seks og ti millioner kroner af museets budget. Uenige i sparemetode Men i stedet for at lægge besparelserne ud over de næste tre år har Allis Helleland med et enkelt hug lavet besparelserne i år. Det, mener inspektørerne, er forkert. Samtidig skriver de i brevet, »at de planlagte afskedigelser og omorganiseringer er et klart udtryk for dit ønske om at nedprioritere det kunstfaglige og dermed det vidensproducerende område«, skriver de i brevet. Kunstfagligheden rammes for hårdt »Allis Helleland kunne prioritere anderledes, end hun har gjort. Vi føler, at indgrebet på de kunstfaglige områder er for stærkt, og at de er for lavt prioriterede i forhold til de forpligtelser, som museet har over for publikum og forskere. Det er ikke forsvarligt, og så kan vi ikke gøre andet end at sige fra«, siger inspektør og tillidskvinde Vibeke Knudsen. Tre af samlingerne lægges sammen, og det betyder, at Kobberstiksamlingen ikke får nogen leder. Planen var, at museet kunne spare penge på lederkontoen. »Men det er lige så meget en faglig leder som en administrativ leder. Derfor er det klart, at Kobberstiksamlingen vil stå stærkere, når den har sin egen leder, der har en dyb indsigt og viden om den enkelte samling«, siger Vibeke Knudsen. Samling dør I brevet peger inspektørerne også på, at alle Afstøbningssamlingens fem medarbejdere er blevet fyret. De frygter, at samlingen vil gå tabt, og års arbejde og millioner af kroner vil være spildt: »Afstøbningssamlingen er meget specialiseret, og i det øjeblik, der ikke forskes i samlingen, er den død. I starten af 1980'erne blev der brugt millioner af kroner på at redde og restaurere samlingen og begynde at bearbejde den fagligt, men det arbejde bliver stærkt nedprioriteret«, siger Vibeke Knudsen. Helleland uenig Museumsdirektør Allis Helleland mener dog ikke, at samlingen hører med til museets vigtigste områder: »Vi ville ikke røre ved husets kerneområder som for eksempel nyere samtidskunst og guldalderkunsten, og vi skønnede, at området med klassisk arkæologi var i periferien af vores kerneområder. Hvis vi engang får flere penge, kan vi altid tage det op igen, for samlingen bliver jo ikke ødelagt«, siger Allis Helleland. Og der er ingen vej uden om sammenlægningen af samlingerne, for der skal spares på lederkontoen: Bedre at få det overstået »Det er set før, at et menneske kan lede 9-11 mennesker. Alternativet ville være, at vi skulle skære en forskerstilling væk, og der synes jeg, det er mere vigtigt at bevare dem. Og det har vi gjort. Vi har overhovedet ikke rørt ved forskerstillingerne i Maleri- og Kobberstiksamlingerne, og den nye leder er dr.phil. i kunsthistorie og en af vores gamle og erfarne folk. Han kender både den gamle og den nye del af kunsthistorien og kan magte opgaven«, siger museumsdirektør Allis Helleland, der mener, at det var bedre at få overstået sparerunden på én gang frem for at strække den til 2005: »Det har været af hensyn til medarbejderne for ikke at trække det her i langdrag, så de ikke skal gå i usikkerhed, om man er her til næste år eller ej. Samtidig har det også været nødvendigt for museets planlægning, for flere af vores projekter går år ud i fremtiden«, siger hun.