Lad det være sagt med det samme: Ga-Jol med æg og bacon eller med makrel får vi ikke at se i kioskerne. Og man skal heller ikke regne med at se de kendte lakridspastiller som stikpiller - Ga-Jol Anal. Dels ville det vække en kende opsigt i det offentlige rum - dels er det smart, ikke mindst i frostvejr, at man kan snuppe en pastil, uden at man behøver at tage bukserne af. Men ellers bugnede det med gode idéer, da Bagsiden i går kunne overrække resultatet af vor store Ga-Jol-idéindsamling under protektion af Lone Kellermann til marketingdirektør Bo Lundberg fra Toms Gruppen. Med den har læserne givet en udstrakt hånd til konfektureindustrien til fælles gavn og glæde. Præmier er der ingen af, og Toms lovede ikke noget som helst - men alligevel virkede marketingdirektøren mere end almindeligt interesseret. »Ja, gulerodssaft og honning, det er lige præcis i den retning, vi kigger ... hmm ... porse, jah ... ginseng - jo, den er også god ... hmm, lød det, da Bo Lundberg fik listen og selvfølgelig ikke kunne vente med at løbe den igennem«. Kun en enkelt gang røg hans øjenbryn i vejret: »Med Läkerol-smag!«, fnyste han. »Og chokolade - jah, idéen er ikke så tosset. Vi har prøvet, men smagen var ikke helt i orden, syntes vi. Og hyldebær - det er en rigtig god idé«, lød det fra Bo Lundberg, da Bagsiden havde overrakt det unikke dokument. »Det er bestemt værdifuldt. Læserne er jo også vores kunder. Vi er meget glade for listen«, fastslog han. Det var så bevægende at se så meget taknemlighed i dansk erhvervsliv, at Bagsidens udsendte næsten fik en klump i halsen. Bo Lundberg skulle løbe - til møde med direktionen, sagde han - og nu har de bestemt også fået noget at tale om ...
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
INTERNATIONAL KOMMENTAR
80 år
Klumme af Anders Jerichow
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
tema







