Bredden i dansk film bliver demonstreret forud for uddelingen af Bodil-filmprisen søndag. Mens det tidligere år har været muligt på forhånd at udpege vinderne i flere af kategorierne, er der i år flere gode film og skuespillerpræstationer at vælge imellem, så det er langt sværere at finde storfavoritter. Til hovedprisen som bedste danske film er der således en hårfin kamp mellem film som 'En sang for Martin' af Bille August, 'At klappe med een hånd' af Gert Fredholm, 'Et rigtigt menneske' af Åke Sandgren og 'En kærlighedshistorie' af Ole Christian Madsen. Til skuespillerpriserne er der også flere velkvalificerede kandidater. Dog har mange Jens Okking og Stine Stengade som favoritter. Den hårde konkurrence afspejles af, at en rost film som Kristian Levrings 'The King is Alive' og Hella Joofs publikumspopulære bøssekomedie 'En kort en lang' slet ikke kom med blandt de i alt fem nominerede film. Det er Filmmedarbejder-Foreningen, der består af filmanmeldere og filmreportere, der uddeler Bodilpriserne for film i 2001, og formanden for foreningen, Politikens filmanmelder Kim Skotte, er kun glad for, at der er så mange kvalificerede at vælge imellem. »Der har været masser af bredde og talent. Og har det været svært i år, bliver det endnu sværere næste år, hvor der bl.a. skal vælges mellem nye film af Nils Malmros, Lars von Trier, Thomas Vinterberg og Ole Bornedal. Mens 2001 har været året for opkomlingene suppleret af Bille August, så bliver 2002 giganternes møde«. DR 2 sender direkte fra prisuddelingen i Imperial-biografen i København søndag fra kl. 17.45. Vinderen af prisen for bedste danske film får den særlige ære, at prisen bliver overrakt af Hollywoodlegenden Lauren Bacall. Den 77-årige skuespiller er stadig aktiv og har netop været til optagelser af Lars von Triers nye film 'Dogville'.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
INTERNATIONAL KOMMENTAR
Klumme af Anders Jerichow
80 år
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Klumme af Timme Bisgaard Munk
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
tema







