Kulturminister Brian Mikkelsen (K) skal på en forespørgselsdebat om knap en måned give Folketinget en grundig redegørelse for regeringens kulturpolitik. Ifølge SF's kulturordfører, Ole Sohn, er det Folketingets eneste chance for en debat med ministeren om regeringens kulturpolitik. »For det første kan vi konstatere, at der er et svælg mellem regeringens kulturpolitiske ambitioner, som de stod i regeringsgrundlaget, og det vi ender med på finansloven. Derfor bliver det også interessant at høre kulturminister Brian Mikkelsen, for tilsyneladende er det regeringens hårde triumvirat, nemlig statsminister Anders Fogh Rasmussen, beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen og finansminister Thor Pedersen, der også sidder på kulturpolitikken«, siger Ole Sohn. Han ser også gerne ordførerne fra regeringspartierne på talerstolen, for han tvivler meget på, at de kan acceptere den kulturpolitik, der bliver resultatet af finansloven. Bosser politik igennem Når en forespørgselsdebat er nødvendig, hænger det ifølge Ole Sohn sammen med, at regeringen end ikke ønsker at diskutere sin politik. »Den bruger det automatiske flertal, den har nu, efter at Dansk Folkeparti har bundet sig totalt til regeringen. Så den kan køre alt igennem uden debat, og det gør den. Derfor er vi nødt til at tvinge den frem«, lyder det fra SF's kulturordfører. Ønsker besked om fremtidsplaner Han mener også, det er nødvendigt at få nøjagtige informationer om regeringens planer for næste år. Litteraturen, teatrene og spillestederne bliver ramt allerede i år. Næste år kommer turen til filmen, og derfor handler det om at være på forkant allerede nu. »Vi kan jo se, at regeringen på de tre nævnte områder skærer i alt, hvad der hedder eksperimenter og talentudvikling. Den direkte støtte til kunstnerne bliver skåret voldsomt, stik imod hvad Brian Mikkelsen selv bebudede, da han trådte til som minister. Det vil også på lidt længere sigt ramme samspillet mellem erhvervslivet og kulturen, for kulturen er ikke kun en oplevelse i sig selv. Den er også en branche i stærk vækst, og også ud fra et økonomisk synspunkt er det alvorligt, hvis den udvikling bliver bremset«, mener Ole Sohn.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
»Jeg får at vide, at jeg kan dø på operationsbordet«: Henrik Qvortrup angrebet af kødædende bakterie
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Francis Fukuyama: Rubio sagde et ord, der afslørede Trumps virkelige projekt
-
Denne bølge af varme bliver en »lille, kort« en
-
Politiken mener: Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen
tema
tema







