De tyske filmanmeldere er ikke så ensidigt begejstrede for Annette K. Olesens debutfilm Små ulykker, som de 1.800 festklædte publikummer søndag aften i Berlinale Palast på Potsdamer Platz. I mandagens aviser svinger vurderingerne af filmen således fra brillant til dårlig. 'Et ægte lykketræf' Mest begejstret er boulevardavisen BZ, som bl.a. skriver: »(Filmen er) stram som en dogmefilm, men samtidig fuld af tør humor og storartede skuespillere. Et ægte lykketræf«. Og avisen konkluderer: »Har god chance for at få en bjørn. En First Movie Award er også en mulighed for debutanten Olesen«. En post-dogme film Die Welt er også i godt lune og konstaterer, at 'Små ulykker' er »en slags post-dogme film. Kameraet ryster aldrig, og lokaliteterne er smukt oplyste. Men først og fremmest er 'Små ulykker' anderledes tempereret. Et varmt, og rigt detaljeret portræt af udelukkende skæve typer«. Og til slut i anmeldelsen lyder det: »Olesen fortæller det hele uden ophidselse og med masser af situationskomik. Når Marianne udførligt fortæller sin diskoteks-flirt om bakterier i kød, når Eva beskylder sin søster for at gå i seng med faderen eller når Toms kolleger forsøger sig med haiku-digtning, er sammensmeltningen mellem komik, satire og poesi brillant. De er alle skæve typer, som viser os, hvor kort vejen til lykken egentlig er«. 'Bevægende og overbevisende' Under overskriften »Familiebånd er stærkere end døden« skriver Berliner Morgenpost, at Annette K.Olesen står for »en bevægende og overbevisende spillefilmsdebut«. »En film som forbinder tragedie og komedie på en dejlig menneskelig måde«. Konluderende skriver anmelder Peter E. Müller: »'Små ulykker' er en scenecollage fuld af tårer og sort humor, en højsang om familien med alle dens fejl«. 'Danmark er netop ikke England' Anderledes kritisk er Gregor Dotzauer i Der Tagesspiegel. Han hæfter sig meget ved, at filmen er blevet til efter den såkaldte Mike Leigh-metode. »Faderen John (Jørgen Kiil), datteren Marianne (Maria Würgler Rich) og sønnen Tom (Henrik Prip) er glimrende skuespillere af den skandinaviske skole. Problemet er bare, at Danmark netop ikke er England. Og Leighs alkoholtunge forstadsluft og hans working class heroes er et andet klima«. Tre giver kun én stjerne Der Tagesspiegel har et panel på seks faste anmeldere, som stort set ser alle konkurrencefilm og giver dem karakterer. Karaktererne spænder fra tre sorte stjerner, som betyder fremragende, til to hvide stjerner, som står for meget ringe. Fem af anmelderne har set 'Små ulykker', og de tre giver den danske film en sort stjerne. De to sidste har kun en hvid stjerne tilovers for ulykkerne.