»Pippi er en pige, der har en far, der er ude på havet i sit skib. Moderen er død og kommet i himlen. Det er lidt synd for hende, men sådan er det. Man skal jo dø. Men Pippi er meget glad alligevel, for hun har nogle venner, Tommy og Annika«, fortæller syvårige Mia Schnell Vestergaard om Astrid Lindgrens berømte figur. Taler i munden på hinanden
Sammen med fire andre børn har Mia sagt ja til at tage en snak om Pippi, Annika, Tommy og alle de andre fra Lindgrens universer, og ungerne taler i munden på hinanden ved det lave bord i Østrigsgades Skoles Fritidshjem på Amager.
»Jeg har en film med Pippi, hvor de flyver op i en luftballon. Og laver pandekager«, fortæller Laura Ipsen på seks år.
»Og så skøjter de rundt i hele huset!«, griner den et år ældre Amira Abdi Awale.
»Ja, på sådan nogle svampe, de putter på fødderne, og så hælder de vand ud over hele gulvet!«, fortsætter Mia, og de tre tøser griner højt. Alene juleaften
Zackarias Nasser er bare fem år, men han synes nu også, at den frække, fregnede Pippi er ret sej.
»Hun kaster sten på politiet!« udbryder han og ser selv lidt chokeret ud ved mindet om Pippis uhyrligheder.
Det kan de andre også godt huske, men de bliver enige om, at Pippi kun gør det for at hjælpe to tyve. De vil nemlig gerne i fængsel.
»Men hvorfor vil de egentlig gerne det?«, spørger Laura.
»Fordi de skulle være alene juleaften!«, svarer Mia, der heldigvis kan huske, at det hele ender godt. Pippi inviterer nemlig tyvene hjem, så de alle kan holde jul sammen.
»Pippi hjælper tit de andre«, mener Nora Nasser, der er seks år gammel og storesøster til Zackarias.
Kender I Emil fra Lønneberg?
»Næh«, lyder det fra Zackarias, men Laura har set ham mange gange i fjernsynet, og så har hun også et par bøger med ham.
»Han er en rigtig fræk én. Jeg har en bog, hvor han stikker hovedet ned i suppeterrinen«, fortæller hun, og Mia fortsætter:
»Og så kan man kun se hans fødder!« »EMIIIIIIL«
De fleste af børnene har prøvet at få historierne om den frække dreng fra Lønneberg læst højt af familie eller lærere i skolen. Og spilopperne er stadig spillevende i deres hukommelse. Hvad siger faren så, når Emil er fræk?
»EMIIIIIIL!«, råber alle fem børn i kor og griner højt.
De er enige om, at faren er dum, når han skælder ud på Emil. Men de synes også, det er i orden, at Emil bliver låst inde i brændeskuret, når han er rigtig fræk.
»For ellers kan han jo ikke få det lært«, mener Nora.
»Og så kan han sidde der og tænke lidt over tingene«, fortsætter Mia.
Nøgne i sneen
Kender I Ronja Røverdatter?
»Ja, det er den, hvor de bader nøgne i sneen«, fniser Mia og hentyder til den scene, hvor røverne tumler udenfor røverborgen og skrubber skidtet af kroppen med den nyfaldne sne.
»Ronja er sådan en pige, der bor ude på slottet i skoven. Næsten ligesom en prinsesse. Og så har hun sådan et flot sort hår med krøller i, og så er hun beskidt. Hun bliver uvenner med sin far, fordi hun tager en dreng med hjem«, fortæller Mia.
»Og forældrene drikker øl og alt muligt«, husker Amira.
»Og så kommer hun op at slås med sin far og siger, at hun vil bo alene«, fortsætter Nora. Ronja hjælper andre
De synes alle sammen, at Ronja er god, selvom hun stikker af hjemmefra. Hun hjælper nemlig andre, og derfor kunne de alle sammen godt tænke sig at være ligesom hende. Eller ligesom Pippi eller Emil, for de er også seje.
»De siger, at de voksne er dumme og grimme eller spiller smarte, og så bliver de sure. Men de klarer den alligevel«, fastslår Nora. ForfatterenVed I hvem Astrid Lindgren er?
For første gang bliver der helt stille omkring bordet.
»Det er hende, der får øje på lille Ida i flagstangen!«, lyder det første bud.
Da svaret er nej, grubler ungerne inderligt videre.
»Er det egentlig ikke hende, der har lavet bogen?«, spørger Amira så forsigtigt, og pludselig husker de alle sammen at have hørt navnet før.
»Og er det egentlig ikke, fordi hun er død, at vi skal snakke om hende?«, spørger Amira lidt mindre forsigtigt.
Og det er det jo, men både Nora, Laura, Amira, Zackarias og Mia synes, at 94 år er ret gammelt. Og så kan de i øvrigt ikke sidde stille længere den dag.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Sexscenerne med hans kone vakte opstand. Og det er langtfra den eneste skandale
-
Hvis vi får den regering, der lige nu er på tegnebrættet, får vi nok tre, ikke to, oppositioner
-
Om en måned skal de være ude: Op mod 100 musikere får frataget deres øvelokaler
-
Trump joker om at overtage Cuba 'når arbejdet i Iran er færdigt'
-
Du slipper ikke serien om de uopsigtsvækkende personer, før den er forbi
-
Morten Messerschmidt: »Virkeligheden er jo, at blå blok tabte valget«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Susan Knorrenborg
Konservativ historiker om danskhedsdebatten: Gift bliver downloadet til let påvirkelige unge menneskers sind i det her land
ANALYSE
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.








