Pierre Bourdieu, en af Frankrigs mest indflydelsesrige intellektuelle skikkelser, døde torsdag i Paris. Han blev 71 år. Ved meddelelsen udtalte det officielle Frankrig ved premierminister Lionel Jospin, at en mester inden for sociologien og en stor fransk tænker var gået bort. Kæmpede de svages sag Bourdieu ville med stor sandsynlighed have sig frabedt at blive omfavnet af magtens centrum, også selv om ordene kommer fra en socialdemokrat med en revolutionær fortid. Pierre Bourdieu var om noget kendt og respekteret for sit engagement i de svages og de udstødtes sag. Mens de fleste andre veluddannede gennem 1980'erne og 90'erne blev nyliberale eller bare ligeglade fortsatte enmandshæren Pierre Bourdieu sit virke for at afdække de undertrykkelsesformer, som det moderne, markedsøkonomiske samfund er præget af. Ensomhed og desillusion I bogen 'La Misère du Monde' dokumenterede professor Bourdieu, der allierede sig med en snes 'uspolerede' sociologistuderende, der blev sendt på feltarbejde i den alt andet end pittoreske virkelighed blandt ganske almindelige franskmænd - enlige, familier, indvandrere, hjemløse - at den moderne franske kapitalisme ikke kun er leveringsdygtig i højteknologi, men også producerer ensomhed, afmagt og desillusion. Samt hundredtusinder af mennesker, der ender som udstødte, fordi de mangler kvalifikationer. Udfald mod det moderne liv Bourdieu, der i 1981 blev professor i sociologi på Collège de France, hvor også Michel Foucault var professor, begyndte sin akademiske løbebane på Universitetet i Algier i 1958, mens den nordafrikanske koloni forsøgte at rive sig fri af Frankrig. Han var optaget af at udvikle selve den sociologiske videnskab, så den blev i stand til at forstå de spegede relationer, som individet i det moderne samfund har til sine omgivelser, hvad enten det sker som borger, forbruger, lønmodtager, mediebruger m.m. I sin egen forskning kastede han sig over et bredt felt af emner, samtidig med at han i den bedste, nogle ville sige værste, franske tradition, udsendte en lind strøm af ordrige debatbøger med udfald, mere eller mindre velargumenterede, mod facetter af det moderne liv. Modspil mod globaliseringen I sin seneste danske udgivelse, 'Modild', argumenterer han for, at Europas intellektuelle slutter sig sammen for at give den kapitalistiske globalisering modspil og opfinde en ny form for politik. Modsat en sociolog som engelske Anthony Giddens, der har specialiseret sig i glatte modernitetsanalyser, der lige så godt kunne være produceret af symbolanalytikere i tænketankene hos Mercedes Benz, Coca-Cola eller Renault, og ganske symptomatisk er på Tony Blairs lønningsliste som rådgiver, var Bourdieus engagement ikke et, monopolforetagenderne kunne købe. Hæren af specialister I 'Modild' påpeger Bourdieu, at de store selskaber er i stand til at beherske befolkningerne gennem en hær af veluddannede eksperter, rådgivere, konsulenter, lobbyister, journalister, som har et nemt spil over for følgagtige medier, i arbejdet med at udbrede den amerikanske free enterprise -model overalt på kloden. Vi kender det herhjemme fra: Er det nu tre, fem eller syv forhenværende journalister fra Jyllands-Posten, der har ladet sig hyre som informatører for Danmarks ny VK-ministre? Pierre Bourdieu, der døde af kræft, var ikke medlem af noget politisk parti, men tillod sig at nære den største tillid til de intellektuelle. Man har lov at håbe, han har ret, men for nærværende er det nu svært at dele hans optimisme.