Den snart Hollywood-aktuelle danske filminstruktør Bille August er kommet i den usædvanlige situation, at han for sit meget roste kærlighedsdrama 'En sang for Martin' kan løbe med den mest prestigefyldte filmpris i både Danmark og i Sverige. Tidligere på ugen blev han topscorer med seks nomineringer, da det svenske filminstitut offentliggjorde navnene til Guldbagge-uddelingen, og i går kom så både hans film og de to hovedrolleindehavere Sven Wollter og den nu afdøde Viveka Seldahl på listen over nomineringerne til den danske Bodil-pris. At situationen kan opstå, hænger sammen med, at en films nationalitet opgøres på forskellig måde. Svenskerne betragter filmen som svensk, fordi den er svensksproget, har svenske skuespillere og bygger på svenske Ulla Isakssons roman 'Bogen om E', mens Filmmedarbejderforeningen, der står bag Bodil-prisen, har den regel, at har en film en dansk instruktør, en dansk manuskriptforfatter og en dansk hovedproducent, så regnes filmen for at være dansk. Og den regel opfylder 'En sang for Martin'. Og derfor betragtes Lars von Triers engelsksprogede musical 'Dancer in the Dark' som en dansk film. Overraskelser Bodil-nomineringerne bød i øvrigt på en solid overraskelse af negativ karakter for instruktøren Hella Joof. Hendes ellers nok så roste og publikumspopulære bøssekomedie 'En kort en lang' kom ikke med blandt de i alt fem film, der blev nomineret til Bodil-prisen for bedste film. Og Kristian Levring delte samme skæbne med sin 'The King is Alive'. I stedet kom Sami Saif og Phie Ambos dokumentaragtige film 'Family' noget uventet ind på listen. De sidste tre film på listen - Åke Sandgrens 'Et rigtigt menneske', Gert Fredholms 'At klappe med een hånd' og Ole Christian Madsens 'En Kærlighedshistorie' - var forudset af mange. Nomineringerne i de forskellige skuespillerkategorier med Stine Stengade og Jens Okking som favoritter til at løbe med Bodil-prisen som bedste kvindelige og mandlige skuespiller vil nok heller ikke vække anstød, og også udvælgelsen af film i kategorierne bedste amerikanske og bedste ikke- amerikanske gik 'efter bogen'. Guldbagge-prisen uddeles 28. januar under filmfestivalen i Göteborg, mens Bodil følger søndag 3. marts, hvor prisuddelingen i Imperial kan følges i en direkte tv-transmission på DR 2.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
Ibrahim Benli tog turen fra den anatolske højslette til Folketinget
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
80 år
Klumme af Anders Jerichow
INTERNATIONAL KOMMENTAR
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch







