Måvens og Peder blev nærmest kultfigurer, da de senest optrådte sammen i Radio Drama. Dramatikeren Line Knutzons to skæve typer genopstår i den kommende tid, når DR Radio 11. marts og 25. marts udsender to nye episoder med Mikael Birkkjær og Søren Sætter-Lassen i de to roller. Eventyrene om Måvens og Peder vil denne gang blive ledsaget af sang og musik (fremført af Knutzon selv), der indlægges nu også sexscener - og så bliver manuskripterne i øvrigt nærmest til, mens afsnittene optages. Emmet Feigenberg instruerer. 'Måvens og Peder møder Måvens og Peder' og 'Måvens og Peder mister mælet' er blot to af udbuddene i Radio Dramas nye sæson, der indledes på mandag med Jens Blendstrups spil 'Kontakt-annoncen'. Stykket er en kærlighedshistorie om to mennesker, der har fundet hinanden via en kontaktannonce - de er sådan set ringvrag i denne branche, og ifølge Jens Blendstrup er stikordene til forestillingen »forstillelse, kærlighedssavn, ensomhed og tosomheden for enhver pris«. De to roller spilles af Kristian Halken og Helle Dolleris, og Emil Korf Hansen har instrueret. Frem til 1. august byder afdelingen, det tidligere 'Radioteater', i alt på 35 forestillinger - 11 nyproduktioner og 24 genopsætninger foruden en temaaften om gys (27. januar), en live-forestilling (28. april), skuespillerportrætter og de såkaldte »ørebilleder«, som er tidligere programmer og montager, der afspilles for publikum i Radiohuset. Nyheder Blandt nyhederne i øvrigt er debutanten Jesper Wamslers trekantsdrama 'De levende og de døde', hvor Madeleine Røn Juul instruerer Allan Klie samt de to søskende Olaf Johannessen og Annika Johannessen i et drama, der netop handler om bl.a. søskendekærlighed. F.P. Jac har begået 'De sidste tankers skydække', Jens Martin Eriksen har skrevet 'Nyt håb for de døde', Torbjørn Rafn står for 'Nattebønner', Lars Østergaard er forfatter til 'Kom nu!', og forfatteren Carsten Rudolf og lyddesigneren Jacob Heldt har været på tur gennem Europa for at finde materiale til deres historie 'Mod tåber slår selv guderne forgæves', der handler om et dramatisk møde mellem en nybagt præst (Dejan Cukic) og en letlevende overklassekvinde (Sarah Boberg), som drager på en stor erkendelsesrejse ud i vores verdensdel. På plakaten er også nordmanden Jon Fosses 'Liv', tyskeren Roland Schimmel-pfennigs 'Den arabiske nat' og en lang række genudsendelser fra det tidligere repertoire - fra Soyas 'Parasitterne' over Svend Åge Madsens 'Kopisten' og Morti Vizkis 'Dion' til 'Jean de France' af Holberg og Dylan Thomas' 'Forår i Milkwood'. Fra 30. juni genudsendes Ole Krölls version af Umberto Ecos 'Rosens navn'. Magisk Den tilstundende sæson er Radio Drama-chef Mikkel Harder Munck- Hansens første 'eget' repertoire, og det er et job, han bliver stadig mere glad for. »Det er magisk at opleve, hvordan skuespillere kan vælte liv i mikrofonerne i et kedeligt radiostudie. Og så er det spændende at forestille sig, hvordan de tilskuere, som vi jo af naturlige grunde ikke har direkte kontakt med, modtager vores forestillinger. Kører de bil, ligger de i sengen eller elsker de, mens de lytter til Radio Drama? Der er trods alt mindst en mio. danskere, der lytter til radio hver dag, og spørgsmålet er, om de bevidst vælger vores program eller tilfældigt glider ind på kanalen«, siger Mikkel Harder Munck- Hansen. »Vores store styrke er, at radioteater er mere billedskabende end noget som helst andet. Her er der plads til oplevelser i mange forskellige dimensioner, og publikum kan skabe personerne, som man selv mener, de skal se ud. Radioteatret spiller med i ens egen verden, og det kan jeg godt lide; det er min egen oplevelse; anderledes end 'de andres'; mere personligt«. Radio Drama har til hver opførelse normalt mellem 80.000 og 120.000 lyttere, hvilket gør det til ét af landets absolut største kulturelle trækplastre. Mikkel Harder Munck-Hansen og hans medarbejdere vil hen over foråret etablere en workshop for at få nye talenter til den vanskelige skrivekunst i tale. »Mange nutidige dramatikere skriver om sig selv og deres eget miljø. Det ville være interessant, hvis man også skrev om tiden, dens opbrud og holdningsskift. Det ville jeg gerne se genspejlet i dramatikken. Jeg kunne godt tænke mig, at vi også forsøgte at lave et nyt politisk teater på en sofistikeret facon. Et repertoire, der betød og mente noget - uden at det naturligvis var givet, hvad de pågældende skulle mene«, siger Mikkel Harder Munck-Hansen.