Kulturministeriet skal, efter hvad Politiken erfarer, bidrage til den kommende finanslov med en besparelse på i alt mellem 200 og 240 millioner kroner. Det er i givet fald et beløb, der kan medføre kraftige nedskæringer i kunststøtten. Det var ikke i går muligt at få tallet bekræftet. Kulturminister Brian Mikkelsen (K) lader for tiden gennem sin pressechef meddele, at han intet har at sige. Han har tidligere udtalt, at det »bliver en hård rundgang«, når ministerierne skal finde de fire milliarder kroner, der mangler af en samlet besparelse på syv milliarder. Medarbejdere flyttet Det er en rundgang, der i Brian Mikkelsens regi vil ramme bl.a. Udviklingsfonden. Ved at nedlægge den, henter han 23 millioner kroner, og de fire medarbejdere, der i Kunstsekretariatet har været knyttet til fonden, fik allerede i slutningen af i fjor at vide, at de i det nye år skulle overgå til andre arbejdsområder. To af dem er efter sigende flyttet til Litteraturrådet, der som Udviklingsfonden ellers er blevet nævnt som en af de lukningstruede institutioner. En tredje skal, efter hvad Politiken erfarer, tage sig af B i fjor. Kunstsekretariatets administrationschef, Vagn Jelsø, er så tavs som sin politiske overordnede: »Jeg kan kun sige, at vi i denne tid overvejer mange forskellige scenarier«. Kunstsekretariatet er ud over de nævnte råd også sekretariat for Teaterrådet og Statens Musikråd. Brian Mikkelsen har bebudet, at han ikke blot vil luge ud i mængden af råd, udvalg osv., men også skabe en ny og mere enstrenget struktur i fordelingen af kunststøtten. 'Fedtlaget' mellem de bevilgende myndigheder og kunstnerne skal fjernes, som det hedder, men planerne for sin nye konstruktion offentliggør han formentlig først til foråret. En mulighed er, at en del af den nævnte besparelse på mellem 200 og 240 millioner kroner kan overføres til næste år. Følger han Venstres oprindelige finanslovsforslag, vil han spare 13,4 millioner kroner på at nedlægge Litteraturrådet. Fjerner han Puljen til iværksættermiljø på Holmen, er yderligere 7,5 millioner hjemme. Slanker han Medie- og Tilskudssekretariatet og Informationscenter for dansk kunsthåndværk sparer han 7,5 millioner, og mener han som Venstre, at Dansk Novellefilm er overflødig, kan han endelig hente 12,1 millioner. Etableringen af Billed-kunstrådet stemte han selv for, men ved at inddrage det beløb, rådet ikke nåede at fordele i fjor, kan han fremvise en besparelse på ekstra 22 millioner. En vis forståelse Uanset facit møder han på et enkelt punkt forståelse hos to kulturpolitiske ordførere, Socialdemokratiets Jytte Andersen og SF's Ole Sohn. De er enige i, at der undertiden kan være behov for en sanering af den voksende mængde råd, puljer, udvalg, centre o.s.v. »Skulle otte partier blive enige og hver enkelt have noget, så kunne man f.eks. oprette nogle puljer, som de kunne vise frem. Og det kan være nødvendigt at ryste posen engang imellem, det ville jeg også gøre, hvis jeg var ny«, siger Jytte Andersen. »Kulturministeriet, der som bekendt er et meget lille ministerium, kan ikke undgå at slå ned på bevillingerne til kunststøtten, hvis dets nedskæringer skal have nogen betydning i finansloven, men der er grænser for, hvor hårdt man kan gå til værks. Og hvad bliver perspektiverne i hele saneringen? Den må ikke gå ud over armslængdeprincippet, som Brian Mikkelsen heldigvis siger, han vil holde fast i«. Ole Sohn: »Jeg har ikke noget mod, at man genovervejer råd og nævn osv., men spørgsmålet er, om man forstår dybden i det, man gør. Hvis Kulturministeriet skal finde besparelser for mellem 200 og 240 millioner kan det ikke ske ved at rationere eller fjerne udgifterne til nogle udvalgsformænd. Det er peanuts i denne sammenhæng. Man bliver nødt til at fjerne nogle af de kunstneriske aktiviteter, og det vil eksempelvis være helt galt, hvis Brian Mikkelsen følger Venstres forslag og nedlægger Dansk Novellefilm. Det ville være ødelæggende for de talenter, der her får lov at boltre sig, før de går videre og måske bliver en del af den store fremgang for dansk film.