Mens landet er klædt i eventyrlig hvidt, strømmer danskerne i stor stil til biografernes varme for at opleve de filmiske, fantasifulde eventyr. Dagene mellem jul og nytår er traditionelt store biografdage, og det er bestemt ikke anderledes i år, hvor især én film står øverst på danskernes visuelle ønskeliste. 'Ringenes herre', der ramte de danske biografer 19. december, lægger i øjeblikket beslag på de fleste biografbilletter, og billetsalget til den populære Tolkien-filmatisering ser ud til at fortsætte himmelstormen. Set af 300.000 danskere på en uge På syv dage - fra 19. til 27. december, juleaften regnes ikke med, da de fleste biografer har lukket - har 291.634 danskere nydt Peter Jacksons storslåede epos. Hvilket imponerer SF Films - filmens distributør i Danmark - marketingchef Lars Bennike. »I de mange år jeg har været i denne branche, har jeg aldrig oplevet noget lignende. Filmens tiltrækningskraft på publikum har gjort den til en rekordernes film. Og vi har ikke set det bedste endnu, da billetsalget plejer at stige, jo tættere vi kommer på nytår - især weekenden op til nytår forventer vi os meget af«, siger Lars Bennike. På premieredagen så omkring 43.000 'Ringenes herre', mens lidt over 40.000 så filmen 27. december, som ikke ligefrem er den store biografdag. Den anden film, hvor fantasi og magi suger publikum ind i en anden verden, 'Harry Potter og de vises sten' har stadig hold i biograffolket. Pæn start for Olsen-Banden Junior Filmen er på godt en måned set af 626.000 danskere, og dermed ser det ud til, at den overgår Lone Scherfigs gigantsucces 'Italiensk for begyndere', der solgte 700.132 billetter. Julens store danske familiefilm 'Olsen Banden Junior' har fået pæn succes med 85.448 solgte billetter, hvilket betegnes som pænt hos filmens distributør Nordisk Film.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Anders Jerichow
80 år
De NYVALGTE
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce







