Kunstmuseet Trapholt ved Kolding har egenhændigt udpeget kinesisk producerede køkkenblendere til årets mandelgave - andre vil sige hadegave. Derved holder kunstmuseet liv i forargelsen og den offentlige opmærksomhed her næsten to år efter, at kunstneren Marco Evaristti udstillede køkkenblendere med levende akvariefisk og roterende knive. Museumsdirektør Peter S. Meyer oplyser, at der op til jul er solgt omkring et par hundrede af de kinesiske blendere, som til forveksling ligner det rigtige kunstværk eller de blendere, som findes i ethvert pænt hjem. »Vi sælger blendere med lyd i. Der er tre muligheder i hver blender. Enten kan den indstilles til at sige »turn it off«, eller »is this your idea of a joke?«, eller den kan udsende en brumme-lyd, som om den moser noget«, siger Peter S. Meyer. Ingen fisk i blenderen Han beroliger dog med, at blenderne slet ikke er forsynet med hverken fisk eller roterende knive. Til gengæld er de kunstige blendere forsynet med Trapholt Museets logo. En udstilling med blendere på Trapholt nåede at koste et lille antal fisk livet, inden Dyrenes Beskyttelse anmeldte museet for dyremishandling. Vil ikke betale bøde Siden blev museet præsenteret for et bødeforlæg på 2.000 kroner, fordi politiet mente, at man ikke fulgte et pålæg, der gjorde det umuligt for publikum at trykke på startknappen på blenderne med risiko for de blendede guldfisk. Trapholt nægter at betale bøden, og sagen er nu indbragt for Vestre Landsret.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Anders Jerichow
De NYVALGTE
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce







