Villy Sørensens placering i og betydning for dansk kulturliv var enestående. Så enkelt kunne gårsdagens nekrologer og mindeord dybest set opsummeres, men helt i forfatterens egen ånd er synet på hans liv og betydning langt mere nuanceret end som så. Kulturminister Brian Mikkelsen udtaler, at Danmark med Villy Sørensens død har mistet en af sine helt store kunstneriske begavelser. »Han er nu selv blevet en funklende stjerne i den kulturarv og det landskab af traditioner, han gennem sit liv var så optaget af som nøgle til at forstå tilværelsens mange centrale mellemværender«, udtaler Brian Mikkelsen, der også citerer forfatteren for sætningen om, at kunsten er lige så nødvendig for samfundet som drømmen er for den enkelte. I Ekstra Bladet noterer John Chr. Jørgensen sig bl.a. Villy Sørensens samfundskritik, der vendte sig mod »både Vestens galopperende kapitalisme og Østblokkens forstenede kommunisme«. »Nogen folkelig gennemslagskraft fik den superintellektuelle digterfilosof aldrig, men hans indirekte betydning for vor tænkning og digtning kan ikke overvurderes. Villy Sørensen var hjernekraften bag hele den modernistiske Rifbjerg- og Panduro-generation, og hans korte, ironiske fortælleformer har sat sig spor helt frem i vor alleryngste prosa«, skriver han. I Jyllands-Posten fortæller Svend Åge Madsen, at gnistrende prosa fik stor betydning for hans eget forfatterskab. Ifølge Madsen var Villy Sørensen den vigtigste forudsætning for, at han selv kom i gang med at skrive. Samme sted udtaler professor Per Øhrgaard, at Villy Sørensen for ham var et forbillede. »Han viste os, hvor kompleks virkeligheden er, og hvad det vil sige at tænke sig om«, siger Øhrgaard. Og ifølge forfatteren Niels Barfoed var Villy Sørensen og Peter Seeberg de to forfattere, som på hver sin måde blev de bedste fortolkere af det absurde i den moderne tilværelse og det gudløse rum. Den klogeste Også Nils Gunder Hansen i Berlingske er inde på, hvor stor en betydning Villy Sørensen har haft for den offentlige debat. »Man har selv mødt mennesker, der brændende håbede, at Villy Sørensen ville udtale sig om et eller andet andet prekært og aktuelt problem, for så ville de også vide, hvad de skulle mene - ikke fordi de som sådan var følgagtige, men fordi han var nu engang pr. definition den klogeste offentlige instans. Der var denne særlige aura, dette kultiske skær, omkring ham. Det var som om hele offentligheden holdt vejret, de få gange han udtalte sig«, skriver Nils Gunder Hansen. Her i avisen har Thomas Bredsdorff skrevet, at Villy Sørensens varigste indsats beroede på en sjælden evne til at tænke over den litterære kunsts og traditionens betydning, parret med en lige så enestående evne til at udtrykke sin tænkning i et paradoksfyldt og sprællende dansk.