En af Hollywoods største stjerner gennem 30 år, Robert Redford, advarer den amerikanske filmindustri mod at lade sig misbruge som en propagandamaskine for regeringen i lighed med situationen under den kolde krig, hvor Disney-koncernen havde rollen som politisk kommissær. Robert Redford er netop nu aktuel i USA med filmen 'Spy Game', hvor han spiller en agent af den gamle skole i modsætning til nutidens elektronisk baserede efterretningsvæsen. Agenten i filmen hedder Nathan Muir, og måske ville han i dag ikke vide, hvor Osama bin Laden befinder sig. »Men han ville vide, hvor han skulle lede efter ham«, siger Robert Redford til det franske dagblad Le Monde og giver som mange amerikanere udtryk for en dyb mistillid til deres egne efterretningsvæsener. Efter 11. september er de mere nødvendige end nogensinde, men de fungerer ikke godt, vurderer Redford. Ytringsfrihed Men det handler endnu mere om, at USA ser realiteterne i øjnene, mener Redford, der i hele sin karriere har lavet politisk engagerede film med instruktører som Sidney Lumet, Arthur Penn, Sydney Pollack og Alan Pakula, ligesom han selv har instrueret flere. »Vores land var for selvtilfreds, alt for uopmærksomt på grund af en let tilværelse og en forestilling om, at vi var usårlige. På to timer blev vi så pludselig medlemmer af det internationale samfund, fordi vi lærte, hvad det vil sige at lide på en måde, som vi slet ikke kendte til«, siger han. Han forstår den patriotiske bølge efter terrorangrebene i New York og Washington 11. september. »Men når folk, som stiller spørgsmål, beder om forklaringer eller udtrykker en kritik, bliver opfattet som upatriotiske, så bliver det farligt, så er det en trussel mod det demokratiske princip om ytringsfrihed, som vi netop slås for at beskytte«, lyder det fra den populære skuespiller. Budskab? »At komme til Hollywood og bede om støtte for eksempel i form af, at man undlader at lave kritiske film, det er en ren politisk manøvre. Hollywood skal gøre det, man har lyst til at gøre uden at modtage instruktioner fra Washington«, siger Robert Redford. Han opfatter den amerikanske regerings opfordring til filmindustrien i Hollywood om samarbejde for direkte farlig, selv om han ikke tror, Hollywood vil lade sig bruge som propagandainstrument. I 1950'erne spillede Walt Disney-koncernen den rolle, men forholdene i Hollywood er helt anderledes i dag, vurderer han med denne lidt ironiske bemærkning. »I dag har verden forandret sig, folk er mere kyniske. Bede Hollywood om at formidle et budskab?«. Det Hvide Hus Den egyptiske instruktør Yussef Chahine, som i flere af sine internationalt prisbelønnede film netop har brugt sammenstødet mellem to kulturer som tema, er endnu hårdere i sin dom over Det Hvide Hus. I Egypten bliver han regelmæssigt lagt for had af yderligtgående muslimske kræfter, ligesom regeringen har et vågent øje til ham. »Efter de rædselsfulde attentater 11. september var det rystende at se, hvordan de chokerede amerikanere ikke forstod årsagerne til denne strøm af had. Uden at forsvare denne vold mener jeg at vide, hvor den kommer fra. Men det gør amerikanerne ikke, for deres regering har besluttet, at de ikke må vide noget om, hvad der foregår i verden«, udtaler han til Le Monde. Han minder om, at netop hans to film med terrorismen som tema, 'Skæbnen' og 'Den anden', aldrig er blevet vist i USA, for USA ønsker ikke konkurrence til landets filmindustri, lyder det fra ham. »Eget ansvar« Som andre kunstnere og intellektuelle i den arabiske verden peger han på, hvad han betegner som USA's eget ansvar. USA støtter konsekvent de mest korrupte og udemokratiske regimer, og det var USA, som finansierede og støttede talebanerne, siger Yussef Chahine. Men i modsætning til Robert Redford er han overbevist om, at Hollywood lader sig spænde for den amerikanske regerings propagandavogn. »Filmindustrien er i den grad beskyttet og forsvaret af Washington, at et samarbejde er helt normalt. Alle præsidenter har i frihandelens navn krævet retten til amerikansk films overherredømme. Selv præsident Clinton gjorde det. Det Hvide Hus forsvarer Hollywoods interesser udmærket, og det ved Hollywood. Så deres skæbne har aldrig været så tæt knyttet som nu«, vurderer den egyptiske mesterinstruktør.