'Ringenes Herre' har for alvor tiltrukket sig verdens opmærksomhed. Og endnu inden første del af J.R.R. Tolkiens trilogi rammer de store lærreder, står filmatiseriengen til at blive en succes uden sammenligning. Alene i Danmark har 100.000 mennesker været en tur omkring landets 78 biografer for at sikre sig en plads i plyssæderne, når 'Eventyret om Ringen' på onsdag tager publikum med ind i en verden af hobitter, elver og troldmænd. 350 mio. hits til hjemmeside Internationale aviser og sites bugner af omtale, og kun tålmodigheden sætter grænser for den mængde information, man måtte ønske sig om Tolkien og hans eventyrlige univers. Nyheder, quizzer, lyd- og videroklip, debatfora, soundtracks, gamle interviews med Tolkien selv, bud på hvordan forfatteren selv ville bedømme filmen osv. Filmen har fået en international fanklub og den officielle hjemmeside er allerede besøgt 350 mio. gange. Også romanen har fået sin renæssance. I England var bogsalget ifølge forlaget Harper Collins allerede i oktober steget firehundrede procent i år. Og det endda uden ekstra reklame. New Zealand udpeger Ringen-minister New Zealand, hvor 2000 mennesker i over et år har knoklet med filmatiseringen, er i særdeleshed ramt af Tolkien-feberen. Regeringen har ifølge den engelske avis The Guardian ønsket at bruge den 178-minutter lange film som reklame for landet og har endda udpeget en minister for Ringene. Den New Zealandske presse hævder, at Peter Hodgson har fået posten på grund af hans Gandalf-lignende skæg. »Vi vil bruge filmen til at give en anden opfattelse af New Zealand end et sted, hvor eks-briter sidder på verandaen og tæller deres tusindpund sedler og siger 'aye, sådan var det ikke derhjemme'«, siger Peter Hodgson til The Guardian. Ringene-manien har på forhånd ramt New Zealand, hvor Wellingtons borgmester Kerry Predergast midlertidigt har omdøbt hovedstaden til 'Middle Earth' efter det land Tolkien så detaljeret beskriver i sin roman.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Wegovy, jeg slår op
-
Derfor lukker festival: »Det er sværere i København, end vi havde forventet«
-
»Jeg skulle ikke have brugt det her billede«: Vanopslagh fortryder brug af nazifoto
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme
Debatindlæg af Jacob Birkler








