Den 44-årige programredaktør Jørgen Ramskov blev tirsdag udnævnt til ny tv-direktør i Danmarks Radio. DRs bestyrelse valgte Ramskov som efterfølger for Bjørn Erichsen, der den 1. januar tiltræder som chef for den europæiske tv-organisation EBU. Jørgen Ramskov har stort set uafbrudt arbejdet i Danmarks Radio siden 1988, dels som journalist, dels i lederstillinger, og han har stor erfaring med at producere tv. Tidligere i år høstede han stor anerkendelse som lederen af det store grand prix-arrangement i Parken i København. Tiden er inde til at konsolidere »Jeg har i flere år været en del af ledelsesgruppen i DR TV, og som tv-direktør vil jeg bygge videre på den programstrategi, der er lagt de seneste fem-seks år. Det har været år med stor fremgang for DR TV, og nu er tiden inde til at konsolidere og få kvalitetssikret denne fremgang«, erklærer Jørgen Ramskov i en pressemeddelelse. Han understreger, at det de kommende år gælder om at fastholde den nuværende sendetid, justere kanalprofilerne og satse på øget programkvalitet frem for at ekspandere. »Når det drejer sig om de nye digitale medier, skal vi satse på flere tilbud til danskerne. Men også her skal DRs varemærke fortsat være at levere kvalitetsprodukter og indhold«, siger Jørgen Ramskov.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Disse 5 fødevarer skal du spise for at holde tarmen sund
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Hun investerede gennem en platform, Mads Mikkelsen tilsyneladende havde anbefalet. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
DR-vært var tydeligvis utryg ved gæstens insisteren på nuancer
-
Et toporkester faldt fra hinanden
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Ida Strand