»Jeg blander mig altid, hvis der er noget, jeg mener er forkert. Jeg tror simpelthen på en eller anden udefinerlig form for fairness og har aldrig været bange for at sige min mening«. Sådan har DR's nye tv-direktør, Jørgen Ramskov, karakteriseret sin egen person. En personlighed, som ifølge hans medarbejdere på DR også er grunden til, at den 44-årige Ramskovs karriere har været en sand kongerække af stillinger kronet med gårsdagens job som tv-direktør. Fornemmelsen for retfærdighed opdyrkede Ramskov i sin ungdom, da han var en rødglødende debattør på venstrefløjen og medlem af Kommunistisk Arbejder Parti, når han ikke lige fyrede den af i punkbandet Bakunins Moster. Det socialistiske engagement kom kollegaerne på Dannebrog Værft til gode, da han som arbejdsmand på flydedokken påtog sig rollen som tillidsmand i slutningen af 1970'erne. Efter ni år på flydedokken stævnede Ramskov ud mod verdenshavene som gast på et fællesejet skib. Og da han vendte hjem i 1984 var skolebænken på journalistuddannelsen den eneste, der kunne holde den rastløse Ramskov i ro. Derfra gik turen til Københavns Radio som redaktionssekretær, mens arbejdspladsen i 1992 hed TV 2. De næste seks år brugte Ramskov på at være udlandsredaktør på Radioavisen, chef for DR's undervisningsafdeling og redaktionschef på TV-Fakta, før han i 1998 blev anbragt på øretævernes holdeplads som programredaktør på DR. Som øverste ansvarlig høstede han megen hæder for afviklingen af Det Internationale Melodi Grand Prix i Parken, hvor Ramskov i øvrigt er at finde til de fleste af FC Københavns hjemmekampe i fuld fan-uniform, og efter sigende er han også verbalt fuldt på højde med 'løvernes' fanskare. Jobbet som tv-direktør kommer efter et halvt år som ansat i DR's chefredaktion, hvor han har haft ansvar for dokumentarstof på kanalen. En post, som den tatoverede tidligere rebel og fraskilte far til tre har været favorit til, siden den blev slået op i oktober.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
INTERNATIONAL KOMMENTAR
80 år
Klumme af Anders Jerichow
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch







