Klassiske musikere med uddannelse fra et af de fem musikkonservatorier i Danmark klarer sig elendigt i konkurrencen med udenlandske musikere. Sidste år brugte staten ca. 150 millioner kroner på driften af de fem konservatorier, som årligt uddanner omkring 200 klassiske musikere og sangere. Men mere end hver anden stilling i de førende danske orkestre bliver i dag besat af udlændinge. Dén udvikling har sat sig igennem på et tidspunkt, hvor der bliver investeret milliarder af kroner i koncertsale og et nyt operahus i København. Mange nye musikere skal ansættes - først og fremmest i Det Kgl. Kapel - men lederne af de store orkestre forventer, at de danske musikere er for dårligt uddannet til at gøre sig gældende i konkurrencen. Hvis ikke politikerne koncentrerer pengene i færre konservatorier eller stopper besparelserne på området, mister konservatorieuddannelserne deres eksistensberettigelse, lyder advarslen fra musiklivet. »Skrækscenariet er, at der om få år slet ikke er nogen tilbage fra det danske uddannelsesmiljø, der kan bruges. Når der til sidst sidder 100 østeuropæere og japanere i orkestergraven, så kommer Pia Kjærsgaard eller en anden af samme type og siger: »Hvad gavn gør de konservatorier egentlig? Luk skidtet!«. Og hun vil tilmed kunne sige det med en vis ret«, forudsiger Søren Birkelund, formand for Det Kgl. Kapel. Ikke god tone Det er ikke god tone i den klassiske musikverden at tale højt om lukning af et eller flere konservatorier. »Du finder flere folk i miljøet, som mindst ønsker at lukke et af Jyllands tre konservatorier«, siger Per Erik Veng, der er kor- og orkesterchef i Danmarks Radio. Han afviser at uddybe sin personlige holdning til spørgsmålet, men konstaterer blot: »Danmark er et lille land«. Kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen ønsker ikke at kommentere. SF's Ole Sohn vil tage sagen op i de kommende finanslovsforhandlinger. Også Venstres Ester Larsen er villig til at drøfte problemet.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Demokraterne erobrer første plads fra republikanerne
-
Følg midtvejsvalget i USA live
-
Hun håbede på støtte fra Højesterets dom, men nu bliver hun mødt med krav om udvisning
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
-
Han var 29 år, da han begyndte sin gåtur verden rundt. Nu er han 58
-
»Hov, hov! Den grænse har vi overtrådt for længst«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Marcus Rubin
Nøgleopgørene i Senatet
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce