Bestyrelsen for Det Danske Filminstitut har ansat den 66-årige skuespiller og teatermand Morten Grunwald som ny spillefilmskonsulent. Han blev indstillet til jobbet af Spillefilmrådet og er nu ansat for to år med mulighed for forlængelse. Filminstituttets anden spillefilmkonsulent, Vinca Wiedemann, har netop fået forlænget sin ansættelse, som begyndte i 1999. Konsulenterne for spillefilm råder i øjeblikket over 75,5 millioner kroner årligt, og Morten Grunwald glæder sig til at få indflydelse, når pengene skal disponeres. »Det er den gode historie, der tæller. Lige nu er der så meget talent i dansk film, og så er Filminstituttet et attraktivt sted at sidde. Gennem mine 30 år i teaterverdenen har jeg beskæftiget mig med et bredt repertoire - fra ny dansk dramatik til komedier og musicals - den erfaring kan jeg bruge i mit nye job«. Morten Grunwalds erfaring er netop et af de punkter, der får filmbranchen til at rose udnævnelsen af ham som konsulent. Formanden for Danske Film- og Tv-Producenter, Erik Crone, var selv konsulent fra 1980-82 og betragter valget af Morten Grunwald som fremragende. »Konsulentjobbet er jo et meget personligt job. Man sidder i en magtfuld position, hvor det i sidste ende er subjektive bedømmelser, der tæller. Derfor er det vigtigt med livserfaring. Som teatermand har Morten Grunwald bevist, at han spænder vidt, og som kulturperson har han virkelig pondus«, siger Erik Crone. Konsulentordningen på Det Danske Filminstitut blev indført i 1973, og jobbet som konsulent for spillefilm har været besat af blandt andre Flemming Behrendt, Sven Methling, Claes Castholm, Georg Metz og Thomas Winding. »Fælles for dem alle har været, at de direkte eller indirekte har et forhold til det skrevne ord. Og vigtigst af alt, at de arbejder ud fra overskriften: Kvalitet. Det lever Morten Grunwald i høj grad op til«, siger Erik Crone. Konsulenter suspenderet Som spillefilmkonsulent afløser Morten Grunwald Gert Duve Skovlund, der formelt er ansat indtil 1. december. Reelt stoppede Skovlund allerede for en måned siden, da han og børnefilmkonsulenten Thomas Danielsson blev suspenderet som følge af et debatindlæg i Information, hvori de kritiserer filmen 'Jolly Rogers', som de selv har støttet. De to konsulenter blev i samme forbindelse indstillet til fyring. Filminstituttets bestyrelse havde fyringerne på dagsordenen ved et møde i mandags. Men bestyrelsesformand Søren Kjær vil ikke udtale sig om resultatet, før konsulenterne selv er blevet underrettet.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
De NYVALGTE
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce







