Lad det være sagt med det samme: Stærekassens nye røde plysstole er gode at sidde i. I hvert fald når man sidder alene i den gennemrenoverede teatersal. Der er fin plads både til siden og frem til stolen foran én. Stolen fjedrer behageligt, og udsyn og sigtelinie mod scenen virker også rigtig. Et meget stort publikum drømmer om, at de radbrækkede rygge og de ømme bens tid er forbi i Det Kgl. Teaters skuespilhus fra 1931. Når tæppet 1. februar går for Astrid Saalbachs nye stykke ' Det kolde hjerte', og Stærekassen er fuld af festklædte tilskuere, vil man vide, om huset fungerer, og om den samlede renovering af teatrets Nye Scene til små 100 mio. kr. er givet godt ud. »Vi synes selv, teaterrummets dimensioner er langt bedre end før«, siger arkitekt Laurits Holm fra Erik Møllers Tegnestue og Det Kgl. Teaters tekniske direktør, Nikolaj Jensen. Endevendt fra kælder til kvist Der er vel næppe et hjørne i det 70-årige hus, der ikke er endevendt i de seneste 11 måneder. Renoveret, vasket ned, moderniseret. Mellem 80 og 100 håndværkere har været i gang, og selve arbejdspladsen, scenen - de skrå brædder, som slet ikke er skrå - har fået ny drejescene, ventilationsanlæg og lysbroer samt et nyt, stærkt gulv af træ, der stammer fra en skov 300 km nord for Helsinki. Alle el-installationer er skiftet ud. Ballettens prøvesale øverst i huset sættes netop nu i stand, og i selve teaterhuset er alle de hæslige, grå guldtæpper hevet af, så de smukke gulve i oliebehandlet oregonpine og egetræ nu fremstår i al deres herlighed. De røde, grønne, gule og sorte vægge er blevet renset med en slags pasta, og efter 70 år med røg, smog, slitage og støv fremstår resultatet af dette store arbejde nu, som om man havde trukket et rullegardin til siden. Malerierne på vægge og lofter er sat i stand af konservatorer. Stærekassens facade er renoveret - det gælder også den berømte mosaik i buen i Tordenskjoldsgade - og teatret har fået kørestolsadgang fra gaden samt en ny handicapelevator. Undervejs stødte håndværkerne på asbest i væggene, men den er nu fjernet efter alle kendte forholdsregler. Bedre synsvinkel Tilbage i teaterrummet er de røde stole løftet op på et plateau, der sikrer en bedre synsvinkel mod kunstnerne på scenen. Antallet af stole er skåret ned fra 950 til 454, og hver enkelt stol er anbragt på en sokkel, så den kan reguleres, og man ser ikke længere direkte ind i nakken på tilskueren foran én. Prisen pr. stol, der er skabt af firmaet Getama, er på 4.000 kr. Det er arkitekt Bernt, der har designet stolen, der er skabt i stål og skumpolstring. Velourbetrækket er specialfarvet og afstemt efter de røde vægge, ligesom det gule stolebetræk på gallerierne er det. Dronningen og hendes familie må dog sidde som tilforn, for kongelogens møblement er ikke skiftet ud - men dog ompolstret for nylig. Bag orkestergraven er der nu anbragt fire rækker stole, der hurtigt kan trækkes frem på skinner, når graven ikke er i brug. Og den elegante muslingeskal i loftet har fået sin særlige glans tilbage. 3. december - på Ludvig Holbergs fødselsdag - begynder prøverne på Astrid Saalbachs nye stykke, og to måneder senere skal det nyrenoverede teaterhus så stå sin prøve. Indtil nationalscenen får sit nye skuespilhus på Kvæsthusbroen, formentlig i 2007, bliver Stærekassen igen Det Kgl. Teaters førstescene for skuespillet.