Priserne på de danske auktioner presses kunstigt i vejret af auktionsledere, som afgiver fiktive bud. Et højt hammerslag er til fordel for både sælger og auktionshuse, som får procenter af salgssummen, mens køberen risikerer at komme i klemme, når budene hentes ud af den blå luft. Formanden for Auktionslederforeningen i Danmark, Jesper Bruun Rasmussen, direktør for Danmarks største auktionshus, Bruun Rasmussen Auktioner, erkender, at han og hans kolleger under auktionerne fremsiger fiktive bud. »Nogle kalder det, at lysekronen byder eller væggen eller søjlen. Men det er en helt naturlig ting«, siger han. Aftalt mindstepris Ofte er der mellem sælger og auktionshuset aftalt en mindstepris for en vare, og formålet med de fiktive bud er på sælgerens vegne at presse prisen over mindsteprisen, understreger auktionsledernes formand. Der er tale om en mangeåring praksis, der ikke desto mindre er i strid med loven. Det vurderer kontorchef i Justitsministeriet, Christina Toftegaard Nielsen. »Auktionslederen må ikke presse budsummen op med fiktive bud«, siger hun og tilføjer: »Hvis auktionslederen fremsiger et bud, som ingen andre er kommet med, og man derfor må antage, at buddet er hans eget, vil det være i strid med loven«. Offentliggør mindstepris Direktør for Lauritz Christensen Auktioner, Bengt Sundstrøm, opfordrer nu branchen til at blive enige om at offentliggøre mindsteprisen for at komme de fiktive bud til livs. »Det burde være lovpligtigt. Det skal være gennemskueligt, ellers skræmmer vi folk væk«, siger Bengt Sundstrøm, der mener, at den nuværende praksis handler om »at få folk til at blive grebet at stemningen, så de byder højere, end de egentligt havde tænkt sig«. Vurdering svingede en halv mio. kr. En stigende konkurrence på auktionsmarkedet har samtidig medført, at auktionshusene er parate til at hæve deres vurdering for at få lov til at sælge en vare. Politiken var med, da fire af de største auktionshuse for nylig skulle vurdere tre malerier. Det viste, at auktionshusene er meget uenige om prisen på kunst. Vurderingerne på et af malerierne svingede mellem 200.000 og 700.000 kroner. Og vurderingerne afslørede, at de enkelte auktionshuse er parate til at hæve deres vurdering for at overbyde konkurrenterne.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Han er en af valgets helt store historier, og sejren kan sige en del om demokraternes fremtid
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.