New Yorks tvillingetårne var et handelscenter prydet af billedkunst, skulpturer og gobeliner. Af den dyre slags. Terrorangrebet på World Trade Center (WTC) betød derfor også, at en stor samling værdifuld kunst blev destrueret. Vægge, rum og gange i de to tårne var udsmykket med uvurderlige værker af store og mindre kendte kunstnere fra hele verden. Man ved endnu ikke, hvor mange kunststykker det drejer sig om, og om nogle af dem måske skulle dukke op under oprydningsarbejdet. Men Financial Times har sat navn på nogle af værkerne, der var udstillet i bygningerne. Den spanske surrealist Joan Miro lavede i 1974 en gobelin specielt til WTC, som hang på mezzaninen på anden sal. Forsikringsselskabet AXA art betragter dette værk som et af de store tab, blandt andet fordi det, ligesom tårnene, havde sin egen symbolik. En omfattende samling skulpturer og tegninger af Auguste Rodin menes også at være ødelagt såvel som en 13 meter høj skulptur af den amerikanske modernist Alexander Calder, der var placeret på 7. etage i et af tårnene. I lobbyen på samme sal hang også et serie-maleri af pop- kunstneren Roy Lichtenstein, der er kendt for sin tegneserie- og taleboble- stil, og på første sal havde den mindre kendte kunstner Louise Nevelson udstillet et malet trærelief, 'Sky Gate, New York'. Rodin-skulpturer Under terrorangrebet fremviste ejendomsmægler-firmaet Cantor Fitzgerald, hvis fond ejer den største Rodin-samling efter Rodinmuseet i Paris, en stor samling bronzeskulpturer. Men det er usikkert, hvor mange skulpturer der befandt sig i bygningen. Flere medier har omtalt et antal af 300 skulpturer, men direktør i Cantor Foundation, Judith Sobol, siger til Australian Financial Review, at en del af samlingen var fjernet fra bygningen, fordi de skulle udstilles på forskellige gallerier. Den amerikanske kunstverden har endnu ikke overblik over omfanget af ødelagte værker og får det måske heller aldrig. Men AXA Art, et af de tre selskaber, der har forsikret kunstsamlingerne i WTC, vurderer, at kunststykkerne havde en samlet værdi af mindst 100 mio. dollar (ca. 800 mio. kr.). Overlevende værker Skulpturen 'Dobbelttjek' af J. Steward Johnson Jr står den dag i dag foran resterne af WTC. Skulpturen viser en forretningsmand, der med sin dokumentmappe står tilbage som symbol på overlevelse. Også Roy Lichtensteins 15 meter høje skulptur 'Moderne hoved' er set stikke op af murbrokkerne. Terrorsituationen sætter sit præg på kunstverdenen og ikke mindst i forsikringsbranchen, som nu tvinges til at se sin politik i et nyt lys. Fra det amerikanske forsikringsselskab AXA Art lyder det, at de er sikret på grund af genforsikringsmarkedet, men at man i fremtiden sikkert vil se prisstigninger på grund af den forhøjede risiko. Også i Danmark har situationen skabt usikkerhed omkring fremtidig kunstforsikring. Forsikringsmæglernes Brancheforening forventer helt klart generelle præmieforhøjelser i lyset af begivenhederne 11. september. Foreløbig afventer forsikringsselskaberne klare udmeldinger fra deres bagland - det globale reassurancemarked.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce







