Tolv uvurderlige malerier, der pryder riddersalen på Kronborg, er blevet beskadiget under varmebekæmpelse af hussvamp i murene ved Trompetertårnet. Der venter nu kæmpemalerierne, der er malet til kongehuset helt tilbage i første halvdel af 1600-tallet, en større renovering. Gennem 14 dage har store varmeblæsere været opstillet på stilladser på murenes ydersider. De har blæst løs på murværket for at få det op på en temperatur, hvor svampene dør. Men temperaturen nøjes ikke med at stige ind i murene. Inde i riddersalen blev der betydeligt varmere, end malerierne tåler. Og i sidste weekend viste der sig større revner i malerierne end dem, der ellers er i gamle malerier, og skaller faldt af værkerne ned på gulvet. Afspærring Kronborg har i denne uge udvidet åbningstider på grund af skolernes efterårsferie, og i riddersalen møder der de besøgende afspærringer rundt om de beskadigede malerier. Det har været nødvendigt at spærre af, så publikum ikke kommer til at træde i de nyfaldne skaller fra de gamle klenodier. Museumsledelsen bekræfter over for Helsingør Dagblad, at godt en halv snes malerier er blevet beskadiget, men at skadernes omfang endnu ikke er blevet vurderet, og at man derfor heller ikke ved, hvor bekostelig en istandsættelse bliver. Nogen pris på værkerne, der er malet af Franz Clein, Reinhold Timm og Pieter Tsaacsz og blandt andet omfatter Rosenborgserien, kan der ikke sættes, da de aldrig er handlet og heller ikke vil blive det.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Mississippi er helt uforberedt på super tæt afstemning - har ingen lov om genoptælling
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Vennen tastede falske navne ind i telefonen. Så Rasmus ikke skulle opdage løgnen
-
Verden gør klogt i at forberede sig på hævn
-
Verdenskendt dirigent er død: Mobningen i København blev forvandlet til ren kærlighed
-
Donald Trump tager hatten af for flertallet – og forbereder sig på at bruge sit stærkeste våben
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.