Danmarks Radio begynder fra den 1. november at sende tv-nyheder i morgentimerne. Hermed får TV2 konkurrence på et område, som stationen ellers har siddet alene på i næsten fem år. Der bliver dog en væsentlig forskel på de to public service-stationers morgenprogram. TV2 sender morgen-tv med underholdning som f.eks. tegnefilm og tv-køkken, mens DR udelukkende vil sende nyheder. »Begivenhederne i USA og Afghanistan har givet os en helt aktuel træning i at producere morgen-tv, og det er blevet godt modtaget hos seerne«, siger DRs nyhedsdirektør, Lisbeth Knudsen. Euronews Sendefladen hos DR fyldes med en blanding af egne indslag og bearbejdede indslag fra det europæiske svar på CNN, Euronews. »Vi glæder os til at præsentere noget helt nyt. En kombination af et dansk og et internationalt nyhedsformat med sport og erhvervsstof, nye vinkler på indholdet og mulighed for en hurtig og præcis opdatering. Med de dramatiske begivenheder, som sker omkring os, er nyhedsinteressen højere end nogensinde, og tidspunktet for at markere, at DR ikke alene leverer radionyheder om morgenen, men nu også nyheder med billeder hele døgnet, er indlysende rigtigt og nødvendigt. Det giver os et helt andet styrket beredskab på TV-avisen, at vi nu med undtagelse af nogle få nattetimer er bemandet døgnet rundt«, siger DRs nyhedsdirektør.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Nu kommer Trump med erkendelse om Iran-krigen efter valglussing
-
Politiske bomber på stribe: Det er en blå tsunami, der dramatisk vil ændre dynamikken i amerikansk politik
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Nøgleopgørene i Senatet
Debatindlæg af David Mathias Klausen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce