Både i København og Århus myldrede gader og pladser fredag aften og nat med tusindvis af mennesker, som deltog aktivt i årets kulturnat. Begivenheden, der i København blev holdt for niende gang, har efterhånden manifesteret sig med et utal af arrangementer fordelt under åben himmel, i institutioner, foreninger og i forretninger. Og selv om den internationale situation havde fået bl.a. Christiansborg til at trække sig ud af programmet, var der fuldt tryk på den lune efterårsaften. Kim Røssel, sekretariatschef i Copenhagen Eventures under Wonderful Copenhagen, vurderer dagen efter en hektisk aften og nat, at kulturnatten i år havde trukket lige så mange ud i natten som sidste år. »De meldinger, vi har fået indtil videre, tyder på, at der har været mindst lige så mange mennesker med i år som sidste år, og alt er forløbet yderst fredeligt siger han. 300 institutioner 300 institutioner deltog i arrangementerne, og der var på forhånd solgt henved 50.000 kulturpas til 50 kr. stykket. Det er ca. 10 gange så mange, som da kulturnatten første gang indtog hovedstaden i 1993. Også i Århus er den første melding fra kulturnattens arrangører positiv. Andres Rose konstaterer kort og godt, at det var en herlig aften, hvor der var folk alle vegne i byen.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Nu kommer Trump med erkendelse om Iran-krigen efter valglussing
-
Politiske bomber på stribe: Det er en blå tsunami, der dramatisk vil ændre dynamikken i amerikansk politik
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Nøgleopgørene i Senatet
Debatindlæg af David Mathias Klausen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce