Den danske ungdomsfilm er i krise. Sådan lød påstanden i hvert fald, da der forleden under børnefilmfestivalen Buster blev holdt et seminar i Filmhuset i København. Det var filmanmelderen Kim Skotte, der kom med påstanden, idet han bl.a. henviste til, at man ikke i dag ser den type ungdomsfilm, som bl.a. Bille August, Niels Malmros, Søren Kragh-Jacobsen og Morten Arnfred stod for, og han blev stort set ikke modsagt af panelet eller af publikum. En sprogdoktor kunne bruges, lød et af de mere konkrete forslag til at komme ud af krisen. »De unge i danske film forsynes med et utroværdigt sprog. De unge føler, at der tales ned til dem. Manuskriptforfatterne er ofte helt ude af trit med, hvordan unge taler sammen. Teenagere taler nu engang ikke på samme måde hjemme som ude med kammeraterne. Dansk film kunne godt bruge en sprogdoktor«, sagde forfatteren Jeff Matthews, 27 år, der for kort tid siden under stor mediebevågenhed udgav ungdomsromanen 'Halality'. Som et eksempel på en ungdomsfilm, der godt kunne bruge en sprogkonsulent, nævnte han 'Anja & Viktor'. Instruktøren af den film, Charlotte Sachs Bostrup, gav imidlertid svar på tiltale og understregede, at smart ungdomssprog ikke kan gøre det alene. Der skal også være et indhold. Og så havde Charlotte Sachs Bostrup svært ved at acceptere genrebetegnelsen ungdomsfilm. »Det kan ikke være afgørende, hvad en film kaldes, det må være indholdet, der tæller. Den amerikanske film ''American Beauty' blev f.eks. ikke kaldt en ungdomsfilm, men der var altså to unge i fokus i denne fremragende film. Hvordan vi får flere film for unge? Giv nogle flere penge til kvindelige instruktører. Det er mit bud. I 'Anja & Viktor' er der hverken vold eller sex, men et psykologisk portræt af to unge mennesker, og 534.000 har set filmen. Det kan altså lade sig gøre«, sagde Charlotte Sachs Bostrup, der til kritikken af sin film som værende for pjattet i visse scener bl.a. svarede, at hun havde fundet sin 'folkelige side frem'. Prestige Zentropa-produceren Ib Tardini fremhævede som en anden årsag til manglen på seriøse danske ungdomsfilm, at der åbenbart ikke for den nye generation af filminstruktører er prestige nok forbundet med at stå bag sådanne film: »Jeg havde et konkret projekt til en ungdomsfilm, men jeg kunne simpelt hen ikke finde en instruktør. En af dem sagde til mig, at han »ikke vil ende som en Søren Kragh-Jacobsenagtig ting«. Et andet problem er, at filminstituttet har haft svært ved at få placeret ungdomsfilmen. Den har cyklet rundt mellem børne- og voksenfilmkonsulenterne«. Filmkonsulenten Thomas Danielsson kunne her berolige med, at børne- og ungdomsfilmene nu lå hos ham, og at der faktisk var hele fire ungdomsfilmprojekter under udvikling. »Men jeg vil ikke lægge skjul på, at det er svært at skaffe penge hos producenterne til de seriøse ungdomsfilm«. Kim Skotte forsvarede ungdomsfilmen som genre. De unge har brug for film, der afspejler alle alderens ubesvarede spørgsmål. Film med kommercielt potentiale som 'Anja & Viktor' gør det ikke alene. Der må også satses på kunstnerisk stærke film, fremhævede han. »Måske skulle man skæve til den store succes, som dansk voksenfilm har fået med den form, man kunne kalde komisk realisme«, sagde Kim Skotte.