Med en ny og offensiv strategi vil Danmarks Radio gå i brechen for dansk musik, såvel den klassiske som den rytmiske. Den ambitiøse plan indebærer, at musikken i de kommende år får maksimal prioritet som en af de helt centrale opgaver for public service-virksomheden, der også ser sit kommende domicil i Ørestaden som regionens vigtigste musikhus. Når DR fra 2006 er placeret i Ørestaden, skal det nye hovedsæde tilbyde ca. 200 offentlige musikarrangementer årligt, fremgår det af planen, der har været undervejs i et år. Blandt de øvrige mål er: Fra 2002 skal DR's produktion af musik med dansk sprog øges med mindst 10 pct. årligt. Lytter- og publikumstallet til DR's musikproduktioner skal stige med 10 pct. hvert år. Flere varer for de samme penge: Fem pct. mere musik årligt fra årsskiftet. Et større antal produktioner og koncerter lægges uden for København. Globaliseringen og en stigende koncentration på musikmarkedet tæller som væsentlige forudsætninger for den ny strategi, som gør meget ud af at fjerne traditionelle skillelinjer mellem klassisk og rytmisk musik. Oplægget understreger, at dagens publikum er mere tværgående i sit musikvalg og ikke som tidligere vælger enten-eller. Programdirektør Lars Vesterløkke: »Både dansk musikliv og DR er under pres. Det globale musikmarked bliver i disse år koncentreret på færre og stærkere hænder, og i den store internationale sammenhæng er DR en meget lille medspiller. Vi er derfor nødt til at øge både kvantitet og kvalitet inden for alle musikgenrer, hvis vi fortsat ønsker at yde et væsentligt bidrag til, at dansk musikliv lever og har det godt«.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Korrespondent: Det er en blå bølge, og den er stor
-
Følg midtvejsvalget i USA live
-
Hun håbede på støtte fra Højesterets dom, men nu bliver hun mødt med krav om udvisning
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Han var 29 år, da han begyndte sin gåtur verden rundt. Nu er han 58
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Nøgleopgørene i Senatet
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce