Fotografiet og dets forskning lever og har det bedre end nogensinde. Dette blev bekræftet på et fotoseminar i weekenden, hvor det blandt andet blev afsløret, at Gyldendal planlægger at udgive et stort værk om dansk fotografis historie. Forlaget oplyser, at man arbejder med en løs tidsramme, så værket måske kan udkomme om halvandet år og bestå i et enkelt illustreret bind på ca. 350 sider. Det bliver adjunkt Mette Sandbye, der overtager posten som redaktør efter at lederen af Museet for Fotokunst Finn Thrane har takket af, fordi opgaven blev for omfattende i kombination med ledelsen af Fotomuseet. Mette Sandbye underviser på Institut for litteraturvidenskab i Moderne Kultur og har udgivet en række bøger om fotografi. Sammen med ph.d.-stipendiaterne Mette Kia Krabbe Meyer og Mette Mortensen var hun initiativtager til weekendens seminar 'Framing Photography - Fotografiet, institutionerne og historieskrivningen', der er blevet til i samarbejde med Danmarks Humanistiske Forskningscenter og Arken. Seminaret diskuterede fotografiets relativt nye position som ligeværdig medlem blandt kunstgenrerne. Forskerne uenige At fotografi nu er sidestillet med maleri, så det også sælges på auktioner og derved er blevet et investeringsobjekt, gør også, at denne anerkendelse får betydning inden for forskningen. Indtil nu har fotografi hørt under kunsthistore, men den franske professor i fotografi Michel Frizot foreslog, at man på universiteter opbygger særskilte afdelinger, der udelukken- de arbejder med fotografi. Et synspunkt, der ikke deles af den højt estimerede kunsthistorieprofessor Abigail Solomon-Godeau, fra University of California, Santa Barbara. Hvis man tager dette skridt, vil fotografiet blive udelukket fra resten af samtidskunsten, som i høj grad bruger fotografiet som medie, sagde han. Fra den fotoudstillende afdeling understregede lederne af fotomuseerne Ingrid Fischer Jonge (Det Nationale Fotomuseum), Jan-Erik Lundström (Umeå bildmuseum) og Finn Thrane, hvor vigtig en rolle fotomuseerne har i formidlingen af den voksende fotogenre. Her stillede ph.d. Rune Gade sig kritisk, og understregede, at museerne gerne vil udstille ny fotokunst, men er tilbageholdende over for at ændre sig som udstillingssted i takt med, at kunsten udvikler sig. I den mere konkrete afdeling bidrog Mette Sandbye og den engelske forsker og forfatter John Roberts med spændende indlæg om snapshottets udvikling og status i samtidskunsten. Ph.d. Lars Kiel Bertelsen satte med sit indlæg spørgsmålstegn ved, hvordan man angriber et fotografi, når man vil analysere det. Seminaret blev rundet af med at perspektivere Arkens udstilling 'The Wild West' med foredrag af Arkens inspektør Annette Østerby og ph.d.-studerende Mette Mortensen. Seminaret blev ikke afsluttet med de store konklusioner, snarere var det en demonstration og en art status over, hvilke overvejelser og visioner der findes inden for den akademiske og institutionelle del af fotoverdenen lige nu.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter Hummelgaards forfremmelse
-
Elisabet Svane: Pia Olsen Dyhr har lavet en 'Vestager'
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
-
Er det en joke?
-
Nu har økonomer regnet og sat tal på regeringens løfter
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Analyse
Debatindlæg af Anja Bache
Debatindlæg af Timothy Garton Ash







