Venner som fjender erklærer samstemmende, at Bjørn Erichsen har gjort det godt. Hvad han for resten selv er klar over. Tv-direktøren er en fighter for Herren med et udpræget vinderinstinkt, og da han tiltrådte, var der langt mere at vinde end at tabe i DR. På en sjælden kombination af ideer, gennemslagskraft, tæft og analytisk evne bærer han notorisk sin store del af æren for, at han i sine seks år på kommandobroen fik smurt hele maskineriet og dirigeret supertankeren i den rigtige retning. Med posten som tv-direktør i landets største medie- og kulturorganisation følger næsten naturgivent, at omgivelserne deler sig i venner og fjender. Men det trives personen Bjørn Erichsen fint med, for hans naturel er af en type, som også har det med at dele verden op i dem, der enten er med eller imod. Og det kan falde let at være imod Bjørn Erichsen - også for alle andre end de cirka 1.600 tv-medarbejdere, der kender ham som den utrolige ildsjæl, der på seks år fik vendt op og ned på det meste i huset. Temperamentet er heftigt, og lunten kan indimellem være kort. Faconen kan virke arrogant og attituden brysk. Mange har i tidens løb været bange for ham, fordi han på mere skræmte sjæle virker grov på en måde, der i diskussioner kan nærme sig det brutale. Men på en sær måde er det præcis nogle af de samme træk, som gør det let at være med ham. Ildhuen og temperamentet er medfødt, og begge dele er lige nødvendige for det engagement, der driver Bjørn Erichsens indbyggede motor. Hvis han skulle være udstyret med en indre autopilot, slår han den aldrig til. Han er et menneske, der brænder for sagen. Igen og igen går karakteristikken 'ildsjæl' igennem fra hans omgivelser. Han har valgt at køre sig selv i det høje gear, alt andet ville stride mod hans natur, men både acceleration og tempo gør, at det indimellem kan være svært for andre at følge ham. Når faconen hos nogle opfattes som arrogant, er det næppe uden sammenhæng med, at det tynde hår dækker over et godt og kvikt hoved. Bjørn Erichsen er hurtig i opfattelsen og ikke til langsnak, så når han skærer igennem, virker det måske brysk. Han pakker nødigt tingene ind. Ingen bør nogensinde være i tvivl om, hvad han mener, og hos sarte gemytter opfattes det muligvis som en grovhed. Lidenskabelig Selv er tv-direktøren bestemt ikke sart. Men han er samtidig et meget opmærksomt menneske. Måske er det opvæksten som plejebarn og kostskoleelev, der forlener ham med en ekstremt social radar over for de personer, han har omkring sig. Og denne radar opfanger ikke kun dem, der står i forreste linie. Bjørn Erichsen erkender selv, at han aldrig har været god til at adskille følelse og intellekt. Bag ved eller under den stringente facade gemmer sig et lidenskabeligt menneske. Hans parløb med Chr. S. Nissen bedømmes i TV-Byen som et godt og forstandigt fornuftsægteskab. Måske skyldes det, at de som personer kompletterer hinanden. Hvor generaldirektøren fremtræder som analytikeren med en røv så kold som brøndgraverens, virker tv-direktøren langt mere følelsesbestemt i sin måde at takle dagen og sig selv på. På en måde synes det mærkværdigt, at det blev en rastløs, nervøs, dirrende og kæderygende person som Bjørn Erichsen, der skulle til for at rydde op i den apati og opgivelsesstemning, som DR TV var havnet i ved hans tiltræden i januar 1996. Men det kan formentlig kun forklares med, at der bag denne rastløshed gemmer sig en stålsat vilje og født fighter. Tv-direktøren er »satans sej«, som en kollega udtrykker det. Bjørn Erichsen rummer de fleste af de egenskaber, som skal til for at styre et stort og indviklet hus som DR TV. Først og fremmest har han visionerne, ideerne og gennemslagskraften. Han er konstant i gang, og på en positiv måde bliver han aldrig helt tilfreds, fordi tingene jo altid kunne være gjort lidt bedre. Og så er han operativ på de tre afgørende planer: som den, der inspirerer, organiserer og motiverer. Han ejer evnen til at stille sig op på en ølkasse og overbevise om, at det nu er nødvendigt at gøre det på denne måde. I vægtskålen vejer det også, at han er en dygtig politisk strateg, skarp debattør og begavet analytiker. Med sin ildhu, utålmodighed og tæft var Bjørn Erichsen klart den rigtige mand for DR på det rigtige tidspunkt. Var han kommet til tre år tidligere, ville han formentlig have knækket halsen i bureaukratiet. Stort set alle kurver er knækket og vendt i den rigtige retning i hans tid. Han fik sågar stablet en ny kanal på benene uden at vælte budgettet. Kritikere vil så hævde, at han har solgt ud på DR 1 - hvortil han vil replicere, at med DR 2 er skabt et forum for de mere smalle ting. Med sin fortid i højskolen står han for folkeoplysning, og derfor har kultureliten himlet op, når han prædikede tv for Maren i Kæret. Faktum er, at DR er tilbage på sporet med et udbud, som har hentet de tabte seere tilbage og er klart førende på både dansk produktion og oplysende programmer. Det var Bertolt Brecht, der engang sagde noget i retning af, at »jeg kan udholde bjergenes strabadser, men det lange slid hen over de flade stepper, dét klarer jeg aldrig«. Bjørn Erichsen holder meget af citatet. Og måske forklarer det, hvorfor han nu vælger at gå. Han brugte seks år på at klatre over bjergene. Foran ligger nu de flade stepper, og så har hans gemyt det meget bedre med at finde nye strabadser.