Politikerne lokker med interaktive tjenester og høj billedkvalitet, og de analoge sendemaster skal bygges om til et digitalt net, så alle danskere kan få digitalt tv. Men ret beset kan et jordbaseret net ikke tilbyde noget, som ikke allerede fås via kabel- og satellit-tv, skriver Ingeniøren. Ifølge professor og medieforsker Frans Mortensen, Aarhus Universitet, findes der en helt anden dagsorden, som skal værne de halvstatslige tv-stationer mod magtfulde udenlandske giganter. »Public service-stationerne har en stor interesse i at få digitaliseret de analoge sendenet. På den måde bevarer de en landsdækkende adgang til alle husstande som et forsvar mod de stærke udenlandske kabel- og satellitselskaber«, siger Frands Mortensen. Danskernes adgang til digitalt tv kontrolleres i dag af satellitdistributørerne Viasat og Canal Digital samt kabelselskaberne TDC og Stofa. Tvivlsomt lokkemiddel Frans Mortensen bakkes op af andre aktører på det internationale tv-marked, som dermed rejser tvivl om de lokkemidler, politikerne benytter for at sælge jordbaseret, digitalt tv til befolkningen. Under betegnelsen 'digital merværdi' skal danskerne blive interaktive med deres tv, mens de færreste ved hvad 'digital merværdi' er. »Intet selskab kan i dag tilbyde den interaktivitet, der for alvor skal lokke kunderne til. Derfor er det ikke fair, når man forsøger at sælge det jordbaserede net på det,« mener salgsdirektør Peter From fra satellitdistributøren Canal Digital. DR og TV 2 afviser kritik Danmarks Radios generaldirektør Christian S. Nissen kalder det noget sludder, at digitaliseringen alene sker for at gavne DR og TV 2. »Hvis det ikke på én eller anden måde var til gavn for seerne, ville man ikke digitalisere. Men for mig er det et faktum, at adgangen til digitalt tv i Danmark kontrolleres af tre udenlandske selskaber er et væsentligt argument for at skabe endnu en gateway«, siger Christian S. Nissen. Generaldirektørens synspunkt støttes af TV 2s økonomidirektør Peter Parbo.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
»Jeg får at vide, at jeg kan dø på operationsbordet«: Henrik Qvortrup angrebet af kødædende bakterie
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Politiken mener: Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce







