Et vigende annoncemarked og satsningen på TV 2 Zulu rammer de regionale TV 2-stationer hårdt på økonomien. Den centrale TV 2-bestyrelse lægger op til, at budgetterne for næste år ikke som normalt bliver fremskrevet med 2,5-3 procent. Det kommer til at gå ud over dækningen af kommunalvalget. Hver af de otte regionale stationer i TV 2-systemet modtager årligt 44-45 mio. kr. i driftstilskud, og flere af regionerne bliver tvunget til at svinge sparekniven, når tilskuddet ikke stiger i 2002. TV 2/Fyn har allerede meddelt, at der skal spares 2,2 mio. kr., og det sker bl.a. ved at afskedige fire medarbejdere. Samtidig er der stærk utilfredshed med, at regionerne efter alt at dømme må vente forgæves på et økonomisk tilskud til internetvirksomhed. Pengene kommer tilsyneladende ikke længere end til moderstationen. Kommunalvalget nedprioriteret Endelig reagerer seks af TV 2-regionerne på, at der lægges op til en reduceret dækning af kommunalvalget i november. Ved det seneste kommunalvalg fik regionerne i to uger op til valget udvidet sendetid klokken 19:30. Denne gang bliver nyhedsprogrammerne klokken 19:30 kun udvidet i den sidste uge op til valget. Ganske vist får regionerne mere sendetid i forbindelse med de sene nyheder, men det er ikke nok til at formilde flertallet af de lokale stationer. De betegner situationen som uheldig for nærdemokratiet og i henhold til public service-forpligtelserne. Afgørelse i november TV 2's administrerende direktør, Cristina Lage, afviser, at der allerede nu skulle være truffet en beslutning om ikke at fremskrive budgetterne. »Afgørelsen træffes først i november. Vi følger udviklingen i efteråret, og er situationen til den tid den samme som i dag, kan det godt være, at der bliver truffet en beslutning om, at regionernes driftstilskud ikke skal stige, men foreløbig er intet afgjort«, siger Cristina Lage. TV 2-regionernes talsmand, direktør Ove Mulvad, TV 2/Fyn, udlægger ikke teksten på samme måde som TV 2's adm. direktør. »Cristina Lage modererer situationen urimeligt. Vi har klare indikationer på, at det bliver som frygtet, og i øvrigt finder jeg det også urimeligt, at vi skal vente til sidst i november med at få skabt klarhed over næste års økonomi. Så længe kan vi ikke vente med at kende budgetterne«, siger Ove Mulvad.